Skip to main content

IRS Nytårskur

Nytårskur for IRS’ Forskningsledere

Torsdag den 25. januar 2024 afholdt IRS Nytårskur for sine forskningsledere. Dagen bød på faglige inspirationsoplæg og erfaringsudvekslinger

Fokus for dagen var netværk mellem forskningsledere og mulighed for at snakke om ting, som fylder i forskningsenhederne og hos forskningslederne. Nytårskuren startede med faglige oplæg, som gav inspiration til den senere drøftelse af temaer i grupper og plenum.

Disse drøftelser gav konkrete ideer og anbefalinger til indsatser til videre arbejde og emner til andre arrangementer.

Som altid deltog forskningslederne i det faglige program med stort engagement og godt humør. Der var rig mulighed for at netværke i pauserne og dagen blev sluttet af med tapasbord og fællesspisning.

Inspirationsoplæg

  • Præsentation af kandidatuddannelserne – Merete Munk, Uddannelses- og sekretariatschef på SUND, SDU
  • Undervisningsforpligtelse for ph.d.-studerende – Ph.d.-skolen på SUND, SDU
  • Forskningsformidling – hvorfor og hvordan? – Anton Pottegård, Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, SDU
  • Status fra Regional profilering af sygehusenes forskningsmiljøer (Peer-review) – Rikke Leth-Larsen, Institutleder IRS

Temaer for gruppedrøftelser:

  • Forskningsledernes mangfoldige roller 
  • Undervisningsforpligtelse
  • Forskningsformidling
  • IRS' styrker
  • Ekstern funding
  • Opbygning af kompetencer
  • Hvordan kan AI hjælpe os som forskningsledere 
  • Profil og peer review proces (Instituttets og forskningsenhedernes profiler)

Institutleder Rikke Leth-Larsen byder velkommen

Dagen bød på først på inspirationsoplæg, som i den grad fangede tilhørerne.

Den smukkeste januardag gav godt med lys og en fantastisk udsigt fra toppen af Campus Kollegiet

Redaktionen afsluttet: 29.01.2024