SDU - forskning
Så er det tid til det årlige eftersyn af dit forsker-ID
ORCID, Scopus Author ID og Researcher ID er dit fingeraftryk som forsker. Nu er det tid til at tjekke, at dine forsker-ID er korrekte
Du skal tjekke hver af de databaser, der tæller citationer (Scopus, Web of Science, Google Scholar) og hvis du har mere end én profil, kan du bede den pågældende database om at flette profilerne. Vi anbefaler også, at du linker dit ORCID til dit ScopusID og til dit Web of Science ID (ResearcherID).
Scopus opretter automatisk et Scopus ID første gang en forfatteres publikation bliver registreret i databasen. Det gør, at flere forskere godt kan have flere Scopus ID, hvis de har publiceret under flere forskellige navnevarianter. En forfatter kan også selv registrere deres Scopus ID i Pure. Hvis du har mere end én profil, så skal du bede databasen om at flette profilerne.
Hvis du ikke har ORCID, så beder vi dig oprette og tilknytte ORCID til din profil i Pure.
Læs mere om, hvordan du gør i vejledningen ORCID, Scopus ID and Researcher ID in Pure
Sådan gør du:
Guide to ORCID, ScopusID and ResearcherID
Her finder du vejledning til det årlige tjek af både Scopus, ORCID og Web of science