Sted: Virtuelt via Webex
Inviterede: Elsebeth Stenager (KFL, Psyk. Region Syd), Christian Backer Mogensen (KFL, SHS), Jonna Skov Madsen (KFL, SLB), Kim Houlind (KFL, SLB), Torben Knudsen (KFL, SVS), Oliver Hendricks (KFL, DG), Charlotte Simonÿ (KFL, NSR), Rikke Steensbjerre Møller (KFL, Filadelfia), Bibi HølgeHazelton (KFL, SUH), Lene Lauge Berring (KFL, Psyk. Region Sjæl.), Jonas Ahler (ph.d.- stud. NSR), Morten Lorentzen (ph.d.-stud., SHS), Malene Roland Vils Pedersen (vice-I-leder), Anitta Øhlenschlæger Johansen (adm. SVS), Lilian Keene Boye (adm. SHS)/Julie Ramskov (adm. SHS), Randi Bilberg (adm. SLB), Malene Korsholm (adm. IRS), Rikke Leth-Larsen (Ileder)
Afbud: Torben Knudsen, Morten Lorentzen, Oliver Hendricks, Lene Lauge Berring
Mødeleder: Rikke Leth-Larsen
Referent: Lene Ververs
Dagsorden
1 Velkomst v/Rikke
2 SDU Climate Cluster midler v/Sebastian Mernild (15 min.)
Link til hjemmeside: https://www.sdu.dk/da/forskning/sdu-climate-cluster/scc-funding
Sebastian orienterede om det nye initiativ omkring klima udfordringer og processer i SUND. SDU Climate Cluster står for administrationen af en intern pulje på 96 mio. kr., hvor SDU-forskere over en årrække kan søge midler til tværfaglige klimarelaterede forskningsprojekter. Det er muligt at søge om finansielle tilskud til fem forskellige projekter: Elitecenter, ph.d.-program, postdoc-program, fast track og gæsteforskere. For at sikre SDU Climate Clusters kerneelement – det tværfaglige aspekt – skal ét tilskud bruges af mindst to fakulteter. Ansatte på SCC hjælper med sparring omkring projekter, ansøgningsprocessen og formidling. Der opfordres til at tage kontakt – se mere på linket til hjemmesiden.
3 Nye regler omkring opslag og rekruttering v/Saeed A. Aziz og Elisabeth L. Andersen
Der orienteres om nyt rekrutteringsværktøj og ny procedure for opslag og bedømmelse af stillingsopslag for VIP:
Der er to veje:
Åbne (offentlige) opslag og ekstern bedømmelse af kandidater:
Dette gælder for
- alle professorater og kliniske professorater uanset om man har interne kandidater
- opslag, hvor der søges kandidater udefra
- opslag, hvor der ønskes ekstern bedømmelse.
Stillingsopslaget kan være oppe i 14 dage eller længere, alt efter hvor stor opmærksomhed der ønskes.
Der benyttes for adjunkter 1 SDU intern forperson, og 1 ekstern bedømmer, for lektorater/kliniske lektorater/professorater/kliniske professorater benyttes 1 SDU intern forperson og 2 eksterne bedømmere
Lukkede (interne) opslag og fagkyndig udtalelse af kandidater:
Dette gælder for
- alle post doc stillinger/navngiven bevilling,
- adjunktur med intern kandidat/navngiven bevilling, lektorater/kliniske lektorater med navngiven bevilling og hvor vi vurderer i IRS (i-leder og KFL) at en fagkyndig bedømmelse er fyldestgørende.
Udvælgelse af bedømmere:
For ekstern bedømmelse gælder som hidtil, at den skal gives af personer, der er habile i forhold til kandidat/kandidater. For intern bedømmelse/fagkyndig udtalelse skal bedømmer være habil i forhold til kandidat. Der søges fortrinsvis bedømmere udenfor eget sygehus, men indenfor IRS og KI. I en forsøgsperiode vurderes at post doc kandidater kan vurderes indenfor eget sygehus. Procedure for intern bedømmelse er midlertidig og håndholdt af Saeed, da vi afventer tilpasning af rekrutteringssystem.
4 Bordet rundt
Charlotte Simonÿ meddelte at de er i en udviklingsproces, og det gav stor inspiration at besøge Sygehus Sønderjylland. Christian Mogensen meddelte af de har opgradereret deres biostatistik, og alle med interesse er velkommen til at henvende sig.
5 Opfølgning fra Nytårskur d. 25. januar 2024 v/Rikke
RLL takkede for den gode snak og den gode dynamik. Der er udvist interesse for at tænke IRS ind i nye fællesskaber og netværk. RLL samler og sender fokuspunkterne rundt.
6 Sygehus Lillebælts nye innovationsstrategi v/ Kim Houlind
Sygehus Lillebælt og innovationsparken DANDY Business Park i Vejle er gået sammen om at etablere et fælles udviklingsmiljø, hvor nye, innovative sundhedsløsninger kan blive skabt og udviklet. Samarbejdet har fokus på behov, gode ideer og løsninger, der kan skabe en endnu bedre behandling og pleje af patienter. Rent praktisk foregår det ved møder og temadage ca. en gang i kvartalet. Møderne er enten temadage - med temaer som for eksempel ’pårørende’, ’klima og miljø’ og ’teknologi/data.’ På de møder vil deltagerne diskutere forbedringer af eksisterende løsninger, men også i fællesskab finde helt nye konkrete, sundhedsfaglige samarbejdspotentialer til gavn for patienterne. Eller også vil møderne være særlige ’pitch-møder’, hvor virksomheder og medarbejdere fra SLB har mulighed for at præsentere deres bud på idéer, produkter og services over for repræsentanter fra sygehuset og Dandy business park.
7 Forskningsleder og afdelingsledelse v/ Anitta Øhlenschlæger Johansen
Anitta gennemgik temadagen, ved Esbjerg Sygehus, om vigtigheden af at have fokus på samarbejdet mellem forskningsledere og afdelingsledere. Det har givet gode samtaler og anledning til at tænke anderledes - fx hvordan kan erfarne afdelinger hjælpe. Spørgerammerne for interviews er efterfølgende blevet evalueret med Carsten Salling. God inspiration som kan deles med de andre sygehuse, og måske udvikle sig til next step.
8 Godkendelse af forretningsorden for institutråd på IRS v/Malene K.
SDU har fået ny forretningsorden, og har opfordret alle institutter til at gennemse egne, som efterfølgende skal godkendes af rektor. Der er lavet ny forretningsorden for IRS. Dagsordner, referater og møder skal fremadrettet være offentlige tilgængelige (dog med undtagelse af sager der behandles for lukkede døre). IRS’s Forretningsorden er godkendt af institutrådet.
9 Administrative input v/Anitta, Randi og Lilian/Julie
Malene K. er pr. 1. januar 2024 sekretariatsleder for IRS. Lene Ververs er institutsekretær - dog med 30% arbejdstid som administrativ support for Ligestilling på SUND fakultetet.
10 Yngre forskere v/Malene Roland
Næste arrangement er d. 22. maj hvor temaet bliver velvære, social kapital og arbejdsliv. Jørgen Ejler er oplægsholder. Kort orientering om det nye mentorprogram der udrulles på SUND i 2024. Malene præsenterer programmet på Ph.d.- skolens Intro kurser for nye ph.d.-studerende. Christian Godballe er stoppet som leder af Ph.d.-skolen. Afventer hvem der skal overtage funktionen.
11 Arrangementer ved IRS i 2024 v/Rikke og Malene Roland
Hvis der er ønsker til temaer bedes I melde tilbage. Temaet for Institutforum 18. april bliver AI. Der vil efterfølgende være afskedsreception for Rikke.
12 Eventuelt
Malene Korsholm orienterede om følgende: Pr. 1. januar 2024 er det gratis at bestille design og print, og benytte sprogservice (dansk/engelsk og korrekturlæsning).
Vigtige datoer for 2024:
- 18.04.24: Institutrådsmøde kl. 11.00-13.00. Sted: Odense
- 18.04.24: Institutforum kl. 14.00-18.30. Sted: Odense.
- 20.06.24: Institutrådsmøde kl. 14.00-15.30. Virtuelt