Arv eller miljø - gåden om årsagen tíl slidgigt

Slidgigt - eller artrose - i hofte og knæ er blandt de hyppigst forekommende ledsygdomme i den vestlige verden og udgør væsentlige årsager til fysisk funktionshæmning og nedsat livskvalitet. Grundet den højere levealder og stigende hyppighed af overvægt og fedme, antages hyppigheden af hofte- og knæartrose at stige væsentligt i de næste 10-20 år.

Den aktuelle viden om årsagerne er beskeden, særligt hvorvidt denne stigning er betinget af ændring i den genetiske eller miljømæssige indflydelse, eller hvorvidt genetiske og miljømæssige faktorer påvirker de to led samt mænd og kvinder forskelligt. Søren Glud Skousgaard, speciallæge på Miljø- og Arbejdsmedicinsk Klinik, OUH, har i sit ph.d.-projekt forsøgt at finde årsagerne til slidgigt. Hans arbejde er baseret på tre studier af danske tvillinger fra Det Danske Tvillingregister, hvoraf de to allerede er offentliggjort i det anerkendte internationale forskningstidsskrift Arthritis Research and Therapy.

Generne spiller ind hos de ældre

Ved hjælp af avancerede statistiske metoder undersøgte Søren Glud Skougaard betydningen af genetiske og miljømæssige faktorer for smertefuld hofte- og knæartrose, som havde medført operation med et kunstigt led.
Undersøgelserne belyste risikofaktorer for hofte- og knæartrose som overvægt/fedme, knæliggende arbejde, løftearbejde, langvarig gående-stående arbejde og tidligere ledskade i hofte eller knæ.

– Resultaterne i de to første studier viste med hensyn til hofteartrose og alder en stigende genetisk indflydelse, særlig fra 60 til 75 års alderen. Det vil sige, at for ældre, som får slidgigt i hoften, er det oftest genetisk betinget. Omvendt ser vi, at miljøfaktorer er væsentlige for udvikling af hofteartrose hos yngre, fortæller Søren Glud Skousgaard.

Miljøet går i knæene

Den modsatte sammenhæng gjorde sig gældende for knæartrose, men analyserne var mindre overbevisende.
– I de køns- og aldersjusterede analyser fandtes genetiske faktorer væsentlige for udvikling af hofteartrose, men for knæartroses vedkommende viste analyserne, at det overvejende er en miljøbetinget sygdom; i de kønsopdelte analyser kunne vi ikke påvise, at genetiske faktorer havde betydning hos mænd og kun i beskeden grad hos kvinder.

Hårdt arbejde øger risikoen

I det tredje studie fandt Søren Glud Skousgaard, at tungt løftearbejde, langvarigt gående-stående arbejde og en kombination af stående-gående og løftearbejde hænger tydeligt sammen med risikoen for at udvikle smertefuld hofteartrose, ligesom tidligere skade i hofteleddet også udgør en markant risikofaktor.
– Derimod kunne vi ikke påvise, at overvægt eller fedme er en risikofaktor for hofteartrose. Med hensyn til knæartrose fandtes overvægt tidligt i voksenlivet (25-års alderen), tidligere knæledsskade og knæliggende arbejde som væsentlige risikofaktorer.
 
Resultaterne i Søren Glud Skousgaards forskning understøtter de antagelser, som nu er generelt accepteret, nemlig at miljømæssige og genetiske faktorer agerer forskelligt med hensyn til artrose i forskellige led, og således er sygdomsprocesserne i artrose-udviklingen forskellig i kroppens forskellige led.
– Resultaterne peger også på, at forebyggende indsatser som såkaldt personalized prevention i høj grad skal styrkes, den forebyggende indsats er højprioritet og skal intensiveres, ikke mindst med tilbud til de mennesker og deres familier, som er i risiko i henhold til de risikofaktorer som dette og andre studier har påvist, mener Søren Glud Skousgaard.

FAKTA:

Slidgigt og artrose er to betegnelser for samme gigtsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt ødelægges. Slidgigt – eller artrose – er en kronisk, såkaldt degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Nogle lever fint med slidgigt og føler sig ikke syge. Hos andre giver slidgigten voldsomme smerter, og sygdommen påvirker både funktionsevne, bevægelighed og livskvalitet. Symptomerne på slidgigt kan være ledsmerter, ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene. Alle led kan rammes af artrose, men følgende er hyppigst ramt: Tommelfinger, storetå, hofte og knæ. Slidgigt kan ikke helbredes, men man kan lindre smerter og besvær og forsinke en forværring af sygdommen. Søren Glud Skousgaard har skrevet sin ph.d-afhandling på Klinisk Institut, SDU, i samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH.