Aldringsforskningen ved Syddansk Universitet har gennem flere år taget udgangspunkt i familier, hvor mange af medlemmerne har nået en høj alder. "Helt konkret interesserer vi os for familier, hvor mindst to nulevende søskende er over 90 år, dvs. familier, der har gjort det rigtigt godt aldringsmæssigt. Men spørgsmålet er: Hvordan gjorde de det? Og har de bestemte karakteristika?"
"Naturligvis har mennesker, der har levet meget længe, haft en mindre cancerforekomst. De er jo karakteriseret ved at have undgået at dø af cancer eller andre sygdomme i mange år. Men spørgsmålet er jo om de blot er 'heldige overlevere'," siger forskningsleder og professor Kaare Christensen. "Og ikke mindst, har familiens næste generation en lavere eller højere forekomst af cancer end det kan forventes?"
Den hidtidige forskning giver kun uklare svar på, om sandsynligheden for at blive meget gammel og risikoen for at få kræft spiller sammen. Der findes i dag to modsatrettede hypoteser om cancers rolle for længelevende familier, skyldes det at:
- Nogle familier har generelt en lav risiko for at få kræft og derfor lever mange familiemedlemmer særligt længe.
- I nogle familier lever visse medlemmer meget længe, mens andre dør tidligt pga. en relativt høj risiko for at få kræft.
Det er disse to forklaringer forskerne vil arbejde videre med gennem de næste par år fx ved at trække data ud fra danske registre såsom Cancerregistret og Det Danske Tvillingregister. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Det Frie Forskningsråd.