Skip to main content
| Open Access | Article | MPDI - Cancer |

Familiær risiko og arvelighed af hæmatologisk cancer

Hvor stor en rolle spiller genetiske og miljømæssige faktorer for hæmatologisk cancer over tid?

Cancer i blod- og lymfesystemet udgør omkring 8-9% af alle cancertilfælde, og risikofaktorerne er endnu ikke fuldt afdækket.

Vi har benyttet verdens største tvilling-cancer database, NorTwinCan, til at undersøge, hvor stor en rolle genetiske og miljømæssige faktorer spiller over tid. Vi har desuden estimeret livstids- og familiære risici for hver af hovedgrupperne inden for hæmatologisk cancer: leukæmi, myelomatose og lymfecancerne Hodgkin og non-Hodgkin lymfom.

Studiet har bekræftet tidligere fund af familiær risiko for hæmatologisk cancer, og har, for første gang, fundet evidens for at den relative betydning af genetiske faktorer, arveligheden, er ganske lille og bliver mindre med stigende alder.

Studiet giver således anledning til øget fokus på identifikation af risikofaktorer hidrørende fra omgivelser og livsstil. 


Læs mere her:
Familial Risk and Heritability of Hematologic Malignancies in the Nordic Twin Study of Cancer
Signe B. ClemmensenJennifer R. HarrisJonas Mengel-FromWagner H. BonatHenrik FrederiksenJaakko KaprioJacob v. B. Hjelmborg.
MDPI Cancers 2021; 13(12), 3023. Open access  
Redaktionen afsluttet: 04.08.2021