Denne retningslinje er lavet med udgangspunkt i Bilag 2: Håndtering af diskretionering i person- og erhvervsstatistikker i udgivelsen fra Danmarks Statistik om Datafortrolighedspolitik. Download pdf her.
Retningslinjen vil løbende blive opdateret med nye metoder, når de bliver efterspurgt og besluttet. Desuden vil der løbende blive arbejdet på at lave scripts, der kan kontroller om et datasæt overholder kravene i denne retningslinje.
Krav til anonymisering
Anonymiseringskravet for persondata er, at der ikke ud fra datasættet og statistikken må kunne udledes ny information om enkeltindivider. I praksis indebærer dette, at læseren af en tabel ikke må kunne opnå ny viden om enkeltindivider ud over køn og alder, der betegnes som kernedemografiske variable og derfor ikke skal anonymiseres. Som hovedregel betyder dette:
- Der skal være minimum 3 individer i en gruppe før der oplyses yderligere information om gruppen
Optælling af individer
Dette krav opfyldes ved at tjekke alle kombinationer af grupperinger udover det fulde kryds.
Eksempelvis hvis der betragtes en opdeling på tre variable, så sikres dette ved at hver kombination af to variable indeholder minimum 3 individer. Dvs. at hvert kryds af variabel 1 og variabel 2 skal indeholder mindst 3 individer. Det samme gælder for krydsene af variabel 1 og 3, samt variabel 2 og 3.
Såfremt populationen i et statistikprodukt ikke er hele befolkningen, betragtes populationsudvælgelsen som en gruppering (i og uden for population) i sig selv på lige fod med andre grupperinger.
Figur 1 illustrerer en udvalgt population, der tilknyttes to ekstra oplysninger (delgruppe 1-3 og undergruppe 1-2).
Figur 1
At de statistiske produkter lever op til anonymiseringskravet sikres ved at tjekke, at alle kombinationer af grupperinger, hvor en af grupperingerne ikke er medtaget, indeholder minimum 3 individer. I eksemplet betyder det, at samtlige af følgende kombinationer af ovenstående opdelinger skal indeholde minimum 3 individer:
Figur 2 - Krav til anonymisering for personstatistik ved optælling af individer