Skip to main content

Ny adjungeret professor ved IST

Christiane Stock er udnævnt til ajungeret professor i “Public Health and Health Education” ved Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU

Det er med stor glæde, at vi kan informere om, at vores tidligere kollega Christiane Stock er blevet udnævnt adjungeret professor til Sundhedsfremme under IST i perioden 1. oktober 2023 – 30. september 2028.

Christiane Stock

Christiane Stock er professor i Folkesundhed og (Health Education) ved “Institute of Health and Nursing Science”, Charité-Universitätsmedizin i Berlin, Tyskland, hvor hun siden 2020 har hun være studieleder for bacheloruddannelsen i Folkesundhed. Christiane Stock har desuden en stærk international profil indenfor feltet sundhedsfremme og sundhedsadfærd for voksne og især unge mennesker knyttet til uddannelsesområdet. Yderligere har hun beskæftiget sig med interventioner rettet mod misbrug af rusmidler.

I september 2002 blev Christiane ansat som lektor ved Sundhedsfremme med tilhørende uddannelse i Folkesundhed, hvor hun som kollega har bidraget med sin store viden og ekspertise og var med til at opbygge forskningsenheden for sundhedsfremme og uddannelsen i Folkesundhed på SDU. I perioden 2007-2017 blev hun desuden studieleder for bachelor- og kandidat-uddannelsen i Folkesundhed ved SDU.  Christiane har også ledet flere større projekter på et højt akademisk niveau både nationalt og i EU.  Nogle af de vigtigste projekter er bl.a. ”Det gode liv mellem de unge”- ”A Social Norms Intervention to Prevent Drug Use and its harmful Consequence among Danish Adolescents” og ”Does the Alcohol Prevention Game VR FestLab work?”. I 2019 blev Christiane udnævnt til professor ved Charité Universitet i Berlin og har siden haft en tæt tilknytning til forskningsenheden for Sundhedsfremme gennem fælles projekter.

Vi er glade for og stolte over at kunne byder Christiane Stock velkommen som adjungeret professor ved forskningsenheden for Sundhedsfremme og vi ser frem til et tæt samarbejde med udveksling af studerende og forskning i fremtiden.

 

Pernille Tanggaard Andersen

Professor, forskningsleder ved Sundhedsfremme og vice-institutleder ved IST.

Redaktionen afsluttet: 03.04.2024