Kan vi behandle ældre bedre ved at behandle mindre?

Der er et stigende forbrug af medicin i samfundet, særligt blandt ældre. Overmedicinering er et voksende problem, som ikke kun påvirker de ældres livskvalitet, men også sundhedssystemets ressourcer.

Vi har spurgt Carina Lundby, forskningsleder på Sygehusapotek Fyn og adjunkt på Institut for Sundhedstjenesteforskning, om de udfordringer og barrierer, der er forbundet med at droppe noget af medicinen, og hvorfor det er vigtigt for både patienter og læger at overveje at stoppe unødvendige behandlinger.

Hvordan er forbruget af lægemidler blandt ældre?

- Helt generelt er der både i Danmark og resten verden et stigende forbrug af medicin. Forbruget er særligt stort blandt de ældre. For eksempel er det nu normalen for 80+-årige danskere at bruge fem eller flere forskellige lægemidler. På danske plejehjem bruger beboerne i gennemsnit otte forskellige lægemidler.

Hvad er konsekvenserne af at bruge mange lægemidler?

- At bruge mange lægemidler er i sig selv den største risikofaktor for at opleve skader fra medicin. Ældre er særligt sårbare over for lægemiddelbivirkninger og interaktioner mellem lægemidler, da ens evne til at optage og omsætte medicin ændrer sig med stigende alderen.

Desuden har vi ofte begrænset evidens for effekten af mange de lægemidler, vi behandler ældre med, da de kliniske forsøg ofte ekskluderer ældre og primært udføres på yngre og raske individer. Dette betyder, at ældre behandles med medicin, der ofte ikke er optimalt testet for dem.

For ældre med begrænset restlevetid kan hensigtsmæssigheden af behandling også ændre sig, fordi nogle forebyggende lægemidler kræver flere års behandling for at give en positiv effekt. For ældre på fx plejehjem, som typisk kun har få år tilbage af livet, kan man derfor stille spørgsmålstegn ved værdien af fortsat behandling.

Derudover kan den praktiske håndtering af mange lægemidler være forbundet med flere udfordringer. For eksempel kan det for den ældre være en stor belastning hver dag at skulle indtage et stort antal tabletter.

Hvad er afmedicinering?

- Afmedicinering handler om løbende at revurdere den medicinske behandling og eventuelt stoppe unødvendige og skadelige behandlinger. Det er altså en holistisk proces, hvor vi kigger på den samlede medicinliste og holder potentielt gavnlige effekter op mod potentielt skadelige effekter af behandlingen. Målet med afmedicinering er dermed at sikre, den enkelte patient kun tager den medicin, der er nødvendig, sikker, effektiv og i overensstemmelse med den enkeltes behandlingsmål og -ønsker.

Hvilke barrierer er der for afmedicinering?

- Selvom både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle er enige om behovet for den løbende revurdering og eventuel tilpasning af behandling, kan afmedicinering i praksis være svært. Dette skyldes, at der er mange barrierer for afmedicinering. For eksempel kan mange patienter og pårørende være tilbageholdende med at stoppe medicin på grund af frygt for tilbagefald og aftrapningssymptomer.

En reel bekymring kan fx være, at deres helbredstilstand forværres, hvis de stopper med at tage medicinen. Lægerne kan være tøvende med at afmedicinere, fordi de mangler kliniske behandlingsvejledninger, der netop indeholder vejledning til stop af behandling. Desuden er der ofte flere læger involveret i ældres medicinering, hvilket kan skabe tvivl om, hvem der har ansvaret for at stoppe en given behandling.

Derudover har vi generelt en ordinationskultur i Danmark, hvor vi som patienter ofte forventer at få noget, når vi går til lægen – hvad end der er tale om fx medicin, undersøgelser eller henvisninger.

Kan du give et eksempel på succesfuld afmedicinering?

- Ja, jeg kan nævne en case fra Canada, hvor en ældre kvinde, som havde været på antidepressiv medicin mere eller mindre siden, hun var teenager, blev afmedicineret gennem et ambulant forløb. Hun var blevet henvist til et geriatrisk ambulatorium med mistanke om Alzheimers, da hun oplevede problemer med hukommelsen og hverdagens opgaver.

Under forløbet blev alle hendes lægemidler gennemgået, og det viste sig, at flere af dem havde såkaldte antikolinerge effekter, som potentielt kunne påvirke hendes kognition negativt, bl.a. den antidepressive behandling.

- Hun tog 15 forskellige lægemidler fast plus fire efter behov. Da kvinden ikke længere mærkede til depressionen, ville hun gerne forsøge at trappe ud af den antidepressive medicin. Der blev lagt en aftrapningsplan for præparatet, som hun endte med at stoppe helt med at tage. Hun oplevede ingen aftrapningssymptomer, som vi ellers var nervøse for.

- Da hun blev udskrevet, havde hun en markant forbedret kognition. Hun kunne nu udføre opgaver, hun tidligere havde haft svært ved, såsom at bruge sin mobiltelefon og lave mad efter opskrift. Ved udskrivelse var hun ikke længeremistænkt for at have Alzheimers, men derimod mild kognitiv svækkelse.

- Eksemplet viser, hvorfor det er væsentligt med løbende revurdering og tilpasning af medicin. Selvom afmedicinering ikke altid er en løsning, var det det for lige præcis denne kvinde, der endte med at få det meget bedre ved at stoppe med et antidepressivt lægemiddel.

Hvad kan der gøres for at forbedre afmedicinering?

- For at forbedre afmedicinering er der behov for mere forskning og kliniske retningslinjer, der vejleder til stop af behandling.