Årets underviser 2018: Toke Engberg Pedersen
Toke Engberg Pedersen er udnævnt til årets underviser 2018 på jura-studiet af Juridisk Forening på SDU.
Argumenter for indstillingen var:
Indstillingen af Toke til årets underviser sker på baggrund af hans fantastiske undervisning og væsen. Han formår at sætte sig i den studerendes sted og forklare tingene så det er forståeligt, og med henblik på eksamen. Hans undervisning er meget præget af praktiske eksempler, som gør at de studerende forstår de forskellige juridiske problemstillinger. Han formår at opretholde kontakten til de studerende under forelæsningen og hvis han kan se at, de studerende falder, formår han at vække dem op igen. Han sætter sig i øjenhøjde med de studerende og man tør stille spørgsmål til ham.