Research Week 2022 er nu officielt åbnet
Omkring 450 personer har allerede tilkendegivet, at de kigger forbi i løbet af ugen. Den officielle åbning bød på en række spændende oplæg om forskning, men også om ulighed
Der blev budt velkommen til Research Week 2022 med indlæg af institutleder for Klinisk Institut, Kirsten Kyvik, regionsrådsformand Stephanie Lose, rektor Jens Ringsmose, dekan Ole Skøtt og administrerende direktør ved OUH, Niels Nørgaard Pedersen.
Her fik vi altså både det politiske, det universitære og universitetshospitalets blik på, hvorfor vi forsker, og hvilken forskel forskning gør.
Efterfølgende kom professor Lone Kjeld Petersen, professor Christian Borbjerg Laursen og professor Morten Sodemann med oplæg med perspektiver på ulighed i forebyggelse, forskning og sundhed og behandling.
Er du blevet nysgerrig på, hvad Research Week 2022 ellers byder på, så kan du se program m.m. her