Min forskning: En ph.d. fortæller
En ph.d. fortæller: Ieva Miceikaite
Projektet undersøgte hvordan nye teknologier til genetisk sekventering kan hjælpe med at opdage og forstå genetiske problemer hos fosteret før fødslen.
Hvad er titlen på din afhandling?
Advancing prenatal diagnostics through high-throughput sequencing: From invasive to non-invasive testing and beyond.
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Forskningsenhed for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU (Odense).
Hvem var din hovedvejleder?
Associate prof. Martin Jakob Larsen, PhD.
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Jeg forsøgte at forstå, hvordan nye teknologier til genetisk sekventering kan hjælpe med at opdage og forstå genetiske problemer hos fosteret før fødslen.
Hvad fandt du ud af?
Min forskning viste, at vi nu har bedre muligheder for at identificere den genetiske årsag til eventuelle udviklingsproblemer hos fosteret. Mit hovedprojekt handlede om at lave en ny og risikofri metode til at opdage genetiske problemer hos babyer tidligt i graviditeten ved kun at bruge blodprøver fra moderen. Denne nye metode til screening kan hjælpe med at forbedre den pleje, en gravid kvinde og hendes baby får.
Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?
Min forskning har potentiale til at forbedre prænatal screening, hvilket betyder, at vi kan påvise og håndtere genetiske problemer hos babyer på en mere effektiv måde.
Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?
Afhandlingen blev forsvaret d. 18. august 2023.