Ph.d.-Cuppen var i år en alternativ en af slagsen
Årets Ph.d.-Cup var en stor succes med virtuel deltagelse af over 100 personer fra både ind- og udland.
Ph.d.-Cuppen skulle egentlig have været en del af Research Week 2020, men Research Week blev desværre aflyst pga. COVID-19. I stedet blev Ph.d.-Cuppen afviklet digitalt via Zoom sammen med uddelingen af publikationsprisen og prisen til årets vejleder.
Årets Ph.d.-cup
Eftermiddagens program begyndte med oplæg fra de 8 ph.d.-studerende der var udtaget til finalen. Hver deltager havde seks minutter til at fremlægge. Fire projekter gik videre til finalerunden hvor, hvor hver deltager nu havde yderligere fem minutter til at præsentere sit projekt.
Herefter gik dommere sammen og fandt deres bud på en vinder. I mellemtiden havde publikum mulighed for at afgive deres stemmer, der talte 50% af den samlede bedømmelse.
De otte deltagere i Ph.d.-cuppen 2020 er klar til at fremlægge deres projekter
Suveræn og fortjent vinder
Der var bred enighed blandt dommere og publikum om vinderen. I dommerkomitéen fik vinderen alle stemmer, mens hun fik halvdelen af de omkring 100 afgivne publikumsstemmer.
Derfor skal der lyde et stort tillykke til Janni Jensen fra Radiologisk Forskningsenhed.
Janni blev en yderst fortjent vinder af Ph.d.-Cuppen 2020 med sit oplæg omkring ph.d.-projektet ”Distal radius fractures and accuracy of measurements – does positioning influence clinician decision-making?”
En stolt Janni Jensen med det synlige bevis på sejren i Ph.d.-Cup 2020
Prisen til årets bedste ph.d.-vejleder og Klinisk Instituts Publikationspris 2020
Vinderen af årets Ph.d.-Cup var ikke den eneste der fortjente at blive fejret denne fredag eftermiddag. Titlerne som årets bedste ph.d.-vejleder og årets publikationspris blev også uddelt.
Det var med stor glæde, at Kirsten Kyvik kunne overraske Sigurdur Skarphedinsson med kåringen som årets bedste ph.d.-vejleder. Sigurdur var indstillet af sin ph.d.-studerende Fredrikke Christie Knudtzen.
Sigurdur Skarphedinsson modtager blomster og check sammen med hæderen, der følger med kåringen som årets ph.d. vejleder på KI
Vi ønsker stort tillykke til Anette Bygum med den fortjente hæder, og ikke mindst vandrepokalen, der følger med Klinisk Instituts Publikationspris.