Skip to main content
Research Week

Bedste ph.d.-vejleder og Klinisk Instituts formidlingspris

Det er nu, hvis du vil nå at indstille verdens bedste ph.d.-vejleder eller den kollega, som er bedst til at formidle! Klinisk Instituts årlige prisuddeling finder sted i forbindelse med Research Week i uge 44.

Formidlingsprisen

Prisen gives på baggrund af kollegial indstilling eller egen-indstilling med kollegial opbakning fra mindst to kolleger. I år er fokus på seniorforskere fra lektor-niveau og op - sidste år var fokus på de yngre forskere. Indstillingerne holdes op imod data fra PURE samt data fra diverse formidlingsaktiviteter på SoMe og i redigerede medier (aviser, radio og TV). Prisen består af en rejsecheck på 5.000 kr.

Deadline for indstilling: 30. september 2024. Indstillinger sendes til mkorsholm@health.sdu.dk

Bedste ph.d.-vejleder

Hvis du har lyst til at indstille din vejleder til prisen for årets bedste ph.d.-vejleder ved Klinisk Institut, så har du nu muligheden. Torsdag den 31. oktober 2024 uddeler Klinisk Institut prisen til årets bedste ph.d.-vejleder ved instituttet i forbindelse med Research Week 2024. Bedste vejleder vinder 5.000 kroner.

Hvis du har lyst til at indstille din vejleder til prisen, så skal du sende et begrundet forslag til Malene Korsholm - mkorsholm@health.sdu.dk. Vi skal have indstillingen senest den 30. september 2024.

Har du allerede indstillet?

Så skal du lige være opmærksom på, at indstillingen først er modtaget, når du har fået en bekræftelse fra Malene Korsholm pr. mail.

 

Posterkonkurrence for ph.d.-studerende på KI

Du kan selvfølgelig også stadig nå at tilmelde dig posterkonkurrencen.

Ønsker du at deltage i posterkonkurrencen, send en e-mail med navn og forskningsgruppe til Sören Möller på mail: moeller@health.sdu.dk senest den 30. september 2024.

Vil du deltage?

Kom og vær med, når vi i uge 44 fejrer sundheds-forskningen på OUH og Klinisk Institut! I løbet af ugen vil Klinisk Instituts årlige prisuddeling også finde sted. Tilmeld dig allerede nu og senest 22. oktober 2024.

Læs mere og tilmeld dig

Redaktionen afsluttet: 24.09.2024