Bronkitis-medicin viser lovende takter som COVID-19-lægemiddel
Efter at have virtuelt screenet 640 eksisterende medikamenter, har forskere fra Uppsala universitet og SDU fundet ud af, at stoffet PC786 aktivt rammer flere SARS-CoV-2-receptorer, hvilket gør det til en kandidat til at bekæmpe COVID-19. Medikamentet skiller sig klart ud fra de andre. Screeningmetoden kan bruges til at finde andre lovende kandidater.
Med Uppsala Universitet i spidsen har en gruppe forskere, der også inkluderer Yogendra Kumar Mishra fra Mads Clausen Instituttet (MCI) ved SDU, screenet eksisterende lægemidler, der er blevet udviklet til at bekæmpe f.eks. MERS-CoV, SARS-CoV, ebola og HIV, for at se om disse kunne være et våben i krigen mod COVID-19. Og det viser sig, at stoffet PC786, der findes i bronkitismedicin, rammer adskillige SARS-CoV-2-receptorer, hvilket får det til at skille sig markant ud fra de stoffer, der er testet.
Det, der får neonlamperne til at blinke, er PC786s evne til at binde sig til corona-virussets overfladeproteiner kaldet Spike (S), hvilket er det, som ses som en krone eller glorie, der ligner solens korona, hvorfra corona-virusset har fået sit navn.
”Vi tager grundstrukturen fra medicinen og virusproteinet og ser, hvordan de interagerer. Og PC-786 er det medikament, som har størst potentiale mulig effekt mod corona ifølge de simuleringer vi har foretaget,” siger professor Yogendra Kumar Mishra.
PC786 bruges i bronkitis-medicin. Det bruges aktivt i bekæmpelsen af respiratorisk syncytialvirus (RSV), som er en virus, der formentlig er den mest almindelige årsag til akut bronkitis hos små børn, og som senere kan udvikle sig til lungebetændelse.
Lovende metode
Ph.d.-studerende Pritam Kumar Panda fra Uppsala Universitet har sammen med sine forskningskolleger screenet de mange medikamenter ved hjælp af open-source programmet AutoDock Vina for at finde frem til det det stof, som binder sig bedst til S-proteinet. Herefter brugte forskerne yderligere to programmer, UCSF Chimera og Discovery Studio Visualizer, til at analysere de molekylære interaktioner.
”Dette er et glimrende eksempel på en ny slags materialeforskning – digital materialeforskning – som vi på Mads Clausen Instituttet vil sætte yderligere fokus på i fremtiden’, siger Horst-Günter Rubahn, direktør for MCI.
Kan bruges til udvikling af ny medicin og vacciner
Forskergruppen konkluderer, at metoden ikke blot kan bruges til at screene eksisterende medicin, men også til udviklingen af nye lægemidler og proteinbaserede COVID-19-vacciner. Ved brug af denne metode vil antallet af nødvendige eksperimenter falde, mens pålideligheden og hit-raten vil stige.
Ved at modellere medikamenters interaktion med COVID-19-virusset kan forskere nemlig lettere identificere potentielle vaccinekandidater.
Forskningsprojektets konklusioner er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.