First Mover Morning Meeting – jagten på den perfekte produktlyd!
Lad ikke denne mulighed gå din næse forbi. Lyt til SDU Sønderborgs forsker, Oliver Niebuhr, og Peter Gravesen fra LINAK.
Kom til First Mover Morning Meeting til den 13. september fra 8.00 til 9.30 i lokale M301 på Alsion. Her kan du høre om, hvordan lyde fra produkter påvirker brugerne – og samtidig få tips og tricks til, hvordan du kan optimere dit eget produkt igennem en bedre lyd.
Lektor Oliver Niebuhr, som forsker i karismatisk tale ved Mads Clausen Instituttet, vil lægge ud med at fortælle om, hvordan mennesker opfatter lyd og hvordan hans forskning kan implementeres, således at den lyd som et produkt afgiver, tænkes ind i allerede i designfasen.
Peter Gravesen, Senior Technology Program Manager ved LINAK, følger op med en beskrivelse af, hvordan LINAK aktivt arbejder på at designe lyden fra deres aktuatorer.
Det er gratis at deltage, men registrering er påkrævet. Arrangementet har et begrænset antal pladser, som vil blive uddelt efter først-til-mølle-princippet. Du registrerer dig her.