Om Mads Clausen Instituttet
Mads Clausen Instituttet (MCI) beskæftiger sig med vigtige samfundsmæssige udfordringer i det 21. århundrede med fokus på klima, sundhed og innovation. MCI er internationalt respekteret for kompetencer indenfor nanoteknologi, fotonik, sensorer og materialevidenskab via centre i Odense og Sønderborg.
Tæt samarbejde med industrien
Helt i tråd med Danfoss-stifteren af samme navn har Mads Clausen Instituttet et tæt samarbejde med industrivirksomheder fra især i den dansk-tyske grænseregion. Denne udveksling af viden mellem den akademiske verden og industrien, hvor der fokuseres på samfundets behov, styrker både vores forskning og uddannelse.
To inspirerende placeringer
MCI har til huse på SDU's hovedcampus på Fyn samt på Alsion i Sønderborg – begge flotte arkitektoniske rammer til inspiration for instituttets forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter.