Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet (MMMI) blev etableret i 1997 på Syddansk Universitet og huser i dag mere end 200 ansatte og 1500 studerende.
MMMI var blandt de første, der startede robotforskning i Danmark og skabte grobunden for robotklyngen i Syddanmark, der omfatter mere end 160 robotteknologiske virksomheder. Instituttet har stået bag nogle af de mest succesfulde spin-outs til klyngen, heriblandt Universal Robots og MiR.
På MMMI arbejder vi målrettet på at udvikle brugbare, intelligente og autonome systemer ved at kombinere hardware og software, som bidrager til at afhjælpe nuværende og fremtidige samfundsrelevante udfordringer og problemstillinger. Vi samarbejder derfor også meget tæt med industrien, og vægter udveksling af viden mellem denne og den akademiske verden højt. Instituttet er i dag tilstede i Odense, Sønderborg og er på vej til at etablere sig i Vejle.
MMMI består af 11 sektioner og et institutsekretariat:
- SDU Robotics
- SDU Biorobotics
- SDU Dronecenter
- SDU Software Engineering
- SDU Center for Industrial Software
- SDU Health Informatics and Technology
- SDU Energy Informatics
- SDU Center for Large Structure Production
- SDU Applied AI and Data Science
- SDU Metaverse Lab
- SDU I4.0 Lab