Æresprofessor Cecilia Laschi: "I lang tid havde jeg en drøm om at blive delfintræner"

Af Sebastian Wittrock, sewitt@tek.sdu.dk, 15-12-2023

Hvorfor blev du forsker?

Som barn var jeg ikke den type, der vidste lige præcis, hvad jeg ville være, når jeg blev voksen. I lang tid havde jeg en drøm om at blive delfintræner, men jeg skiftede mening mange gange. Det var ved et tilfælde, at jeg stødte på robotteknologi, da jeg studerede computer science. Alting inden for robotfeltet var stadigvæk så nyt på det tidspunkt, det var enormt spændende, og jeg ville gerne bare fortsætte med at dykke ned i det. Og så gik det op for mig, at en ph.d. var en god måde at gøre det på. 

Hvad er du optaget af for tiden? 

Bløde robotter er selvfølgelig min hovedinteresse. Det er også et meget nyt felt, og jeg har den samme følelse af at være med til at undersøge og opdage noget  nyt. Jeg begyndte at forske i bløde robotter omkring 2007, og vi startede sådan set helt fra scratch. 

Blæksprutten, som var min første model for en blød robot, fascinerer mig især. Det er et meget anderledes dyr, og der er stadigvæk mange ting ved den, vi ikke helt forstår. Dens intelligens er fuldstændig forskellig fra os mennesker og andre dyrs intelligens. 

Hvad er det største gennembrud inden for dit felt?

Inden for robotter generelt, synes jeg, det er fantastisk, hvad Boston Dynamics kan fremvise. Men jeg betragter også en robot som Roomba – robotstøvsugeren – som et vigtigt gennembrud. Fordi de benyttede en nytænkende, meget enklere tilgang til kontrolsystemet, gjorde de robotten robust – og faktisk også relativt billig – og lykkedes med at skabe den første rigtige kommercielle robot. 

Hvordan håber du, at andre mennesker kan få gavn af din forskning? 

Vi har endnu ikke særlig mange konkrete anvendelser af bløde robotter, men generelt kan man sige, at det, de bløde robotter bringer til robotteknologien, er et fokus på den kropslige intelligens. Målet er at skabe robotter, der bevæger sig lige så ubesværet  som dyr med fleksible, passivt formbare kroppe i stedet for nøjagtigt kontrollerede som de traditionelle stive robotter. Når det lykkes, vil det have alle mulige fordele – det vil forenkle styringen af robotterne for eksempel og gøre dem meget mere energieffektive.

Hvilket andet forskningsområde fascinerer dig allermest?

Før jeg arbejdede med bløde robotter, arbejdede jeg med det, vi kalder neuro-robotik. Der er så mange interessante tricks, vi kan lære af hjerner. For eksempel er hjerner virkelig gode til at forudsige, hvad der vil ske. Det fascinerer mig stadig, og jeg prøver at bruge det  i mit arbejde i dag.

Hvad har du på dit kontor, som de fleste andre ikke har?

Jeg har små dele af bløde robotter. Og så har jeg planter. Det er virkelig godt for mig at have planter omkring mig, når jeg arbejder. Og de er for øvrigt også  interessante modeller for robotter, fordi de også har helt anderledes former for intelligens, og de bevæger sig og træffer beslutninger. Det er der en af mine gode kolleger, som forsker i. 

Hvem ser du op til? 

Uh, der er mange. Men for at nævne én, har min mentor, Paolo Dario, altid været meget vigtig for mig. Han startede virkelig fra bunden og var en pioner i alt, hvad han gjorde. Han er emeritus i dag, men  er stadig meget aktiv og har altid strålende nye ideer.

Hvad laver du, når du ikke forsker?

Jeg er glad for sport og for at være aktiv udendørs. Og så elsker jeg  alt omkring vandet. Jeg plejede at sejle og dykke med flaske. Nu fridykker jeg, når jeg kan, og tager gerne ud at svømme.