Kamerapille finder langt flere potentielle kræftsvulster

Hvert år får cirka 5000 danskere konstateret kræft i tyk- eller endetarmen, og ifølge Sundhedsstyrelsen dør 2.000 årligt af sygdommene. Kræften opdages ved en kikkertundersøgelse, en såkaldt koloskopi, men en undersøgelse har vist, at kamerapiller er langt bedre til at opdage potentiel kræft i tarmene.

Det bemærkelsesværdige resultat får nu SDU og OUH til at udarbejde verdens største sammenlignelige undersøgelse af kamerapillen og kikkertundersøgelsen. 2015 patienter tilbydes en undersøgelse med kamerapille, mens 2400 patienter i kontrolgruppen får en kikkertundersøgelse.

Studiet skal afgøre hvilken undersøgelse, der sikrer patienterne de bedste muligheder for at overleve kræft i tyk- og endetarmen.

Pille med to kameraer

- Jeg ville personligt meget hellere sluge denne lille pille, siger professor Esmaeil S. Nadimi fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning, mens han holder pillen, som er tre centimeter lang og fem millimeter bred. Inde i pillen aner man to kameraer.

Pillen sluges med en tår vand og tager 40.000-50.000 billeder på sin tur gennem tarmsystemet; Kikkertundersøgelsen foregår ved, at en fingertyk slange føres ind gennem endetarmsåbningen.

I undersøgelsen fra SDU og OUH, hvor 253 patienter har deltaget, fandt kamerapillen 70 procent flere polypper i tyk- eller endetarmen. Kikkertundersøgelsen fandt 93 af de store polypper, der er større end ti millimeter, og hvor kræftrisikoen er størst. Kamerapillen fandt 159 polypper.

Kamera opdager kræft

Esmaeil S. Nadimi er ekspert i machine learning samt kunstig intelligens og har i over 10 år arbejdet på at forbedre kamerapillen, så den bliver endnu dygtigere til at afsløre kræft i tarmenes indre.

- Vi er ved at eksperimentere med kunstig intelligens og lyssystemer i pillens kamera. Når vi bruger hvidt lys kan vi kun se polyppen i tarmen, men når vi bruger en kombination af forskellige følgelængder, som blåt og grønt lys, kan vi se gennem polyppen og direkte afgøre, om polyppen er ved at udvikle kræft, forklarer Esmaeil S. Nadimi.

Samtidig har forskerne med succes udviklet en algoritme, som efterfølgende kan gennemgå de 40.000 -50.000 billeder fra tarmene og slå alarm, hvis den ser polypper på billederne.

- For en trænet sygeplejerske tager det cirka halvanden time at gennemgå billederne fra en patient, mens algoritmen sparer meget tid ved kun at bruge ganske få minutter, fortæller Esmaeil S. Nadimi og peger på, at en af udfordringerne i pille-teknologien er, at det dræner pillens batteri at overføre 40.000-50.000 billeder trådløst.

- Derfor forsker vi i at forbedre kamerapillen med kunstig intelligens, så pillen automatisk opdager abnormaliteter under farten, så den kun overfører billeder, der afviger fra normalen, siger Esmaeil S. Nadimi og fortsætter:

- Vores kamerapille indeholder intelligens og lyssystemer, som gør pillen i stand til at lokalisere, hvor den er, størrelsesforhold og karakterisere polypper. Alt i mens den sletter de billeder, som blot viser et helt normalt og sundt tarmsystem.

En pille til 4000 kroner

I Spanien og Italien er man begyndt at anvende kamerapiller, men herhjemme er det især prisen, der afholder hospitaler fra at lægge kikkerten på hylden og pakke kamerapillerne ud. En koloskopi-undersøgelse koster rundt regnet 2000 kroner, mens en kamerapille koster 4000 kroner:

- Men pillerne bliver hele tiden bedre og billigere, og i et socioøkonomisk perspektiv er jeg ikke i tvivl om, at det kan betale sig at bruge kamerapiller, hvis vi udover speciallægetimer også tager højde for, at 30 procent af patienterne fravælger koloskopien, fordi det kan være forbundet med ubehag at få ført en slange gennem endetarmen, påpeger Esmaeil S. Nadimi.