Skip to main content
DA / EN

Region Syddanmark og Region Midtjylland

Region Syddanmark og Region Midtjylland har lavet en hjemmeside – www.invia.nu – hvor medarbejdere i sundhedsvæsenet kan oploade deres idéer. Når Idéerne er kommet ind, bliver de valideret af et innovationspanel, der arbejder videre med at gøre dem til en bæredygtig velfærdsløsning. Til dette bruger innovationspanelet redskabet idéudvikling.

Redskabet Idé-udvikling har især været en hjælp til at skabe klarhed over hvilke interessenter, der er væsentlige for en idé. Her har interessentskemaet været et godt fundament at tage udgangspunkt i. Det har givet anledning til væsentlige diskussioner af, hvem og hvor de væsentlige interessenter er.

Eksempelvis har Innovationspanelet arbejdet med et projekt om navigation på sygehuse. Problemet var, at sygeplejersker typiske bruger meget tid på at navigere patienter, der ikke kan finde vej på sygehusene. En idé til at løse problemet var en mobilapplikation, der fungerede ligesom en GPS. Idéen mundede ud i at en undersøgelse blev iværksat for at finde ud af behovet hos patienterne. Yderligere blev en undersøgelse iværksat for at kortlægge, hvad det ville koste at lave en digital kortlægning af et helt sygehus.

"Idéredskabet fik os i gruppen til at diskutere, hvem de reelle interessenter er, og hvilke niveauer der spiller ind på idéen. Det kan eksempelvis være interessenter på afdelingsniveau, sygehusniveau eller regionsnieau."

Wickie Meier fra Innovationspanelet giver gode råd til, hvorledes deltagere ved Region Syddanmarks Incubator konkurrence, i august 2012, kan forbedre deres ideer

Wickie Maier Engstrøm

Wickie Meier Engstrøm er designer og indehaver af Wickie Meier DesignManagement (www.wickie-meier.com) og sidder i innovationspanelet for www.invia.nu

Sidst opdateret: 26.10.2016