Ved hjælp af et offentligt-privat-innovationssamarbejde (OPI) arbejder Varde Kommune på, at gøre hverdagen nemmere for kræftpatienter. For at få de mest kreative og ud-af-boksen idéer inviterede kommunen tidligt private virksomheder, frivillige foreninger og borgere og brugere ind i OPI samarbejdet.
Redskabet idé-udvikling har fungeret som et værktøj til uddybning af de emner de forskellige OPI-partnere har givet udtryk for vil give den bedste kræftrehabilitering.
Redskabet er derudover blevet anvendt til at lette dialogen om projektet internt i kommunen. Det har muliggjort en fælles afgrænsning af idéerne og givet enighed om, hvilket problem der skal løses.
Konkret har Varde Kommunes OPI-igangsættere anvendt redskabet idé-udvikling til at skabe et overblik over indholdet i og omfanget af de emner, de offentlige og private partnere har vurderet væsentlige for den bedste kræftrehabilitering.. Idéerne vedrører:
- Etablering af et sted for behandlingstilbud til kræftramte borgere
- Informationssøgning og -oplysning ét samlet sted i kommunen.
”Ved at anvende redskabet idéudvikling fik vi øjnene op for flere aspekter i de enkelte emner, end vi traditionelt ville have været opmærksomme på”, samstemmer Varde Kommunes OPI-igangsættere.
På fotoet ses Varde kommunes
OPI-igangsættere, som fra venstre består af Heidi Mattle (Center for Sundhedsfremme), Vibeke Jensen (Kommunikation og Udvikling) og Kathrine Biltoft Hansen (staben Social, Sundhed og Beskæftigelse).
Udviklingen af OPI-projektet i Varde er sket i samarbejde med OPI-Lab, Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi.