Hvem er det, der skabes værdi for med produktet? Kunden!
Når I fokuserer på kunden, skal I være opmærksom på, at køberen og slutbrugeren ikke nødvendigvis er den samme. Vær derfor opmærksom på:
- Hvem er brugerne af løsningen? Det kan både være slutbrugeren (ex. patienten), men også brugeren af løsningen (ex. sygeplejersken eller lægen).
- Hvem er beslutningstagerne, og hvem køber produktet?
- Hvem kan påvirke (både negativt og positivt) om produktet købes?
Når I har identificeret de relevante kunder, arbejdes der videre med de tre vigtigste. (Brug forskellige farver til hver af de tre kundegrupper).
Eksempler på niveauer, hvor kunderne findes:
- Kommuner - Patienter, brugere, ildsjæle/meningsdannere, fagpersonale, indkøbere, ledelse, politiske aktører
- Praktiserende læger
- Sygehuse - Patienter, brugere, ildsjæle/meningsdannere, fagpersonale, indkøbere, ledelse
- Regioner - Indkøbere, ledelse, ildsjæle/ meningsdannere, embedsfolk politiske aktører, konsulenter
- Stat - Sundhedsstyrelsen, politiske aktører
- Samfund - Borgere, pårørende, interesseorganisationer, foreninger