Forsker: Leversyge patienter skal findes i tide

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk, 08-04-2019

Hver fjerde voksne i verden har fedtlever. Mange mærker aldrig noget til den, men i nogle tilfælde kan fedtet i leveren få levercellerne til at sprænge, og det skaber betændelse, arvævsdannelse og til sidst skrumpelever. 

Det er svært for praktiserende læger at se, om patienten har begyndende skrumpelever. Det betyder, at nogle patienter først bliver henvist til hospitalet, når de er alvorligt syge af skrumpelever, og der ikke er mere at gøre. Andre patienter bliver henvist, selvom de har en lever, der fungerer, som den skal. 

Tre ud af fire kommer for sent i behandling

Katrine Prier Lindvig er læge og ph.d.-studerende på Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital. Hun forklarer, at tre ud af fire leversyge patienter først kommer, når de har udviklet komplikationer til skrumpelever. 

- Skrumpelever med komplikationer er slutstadiet af alle leversygdomme, og det kan ikke kureres. Derfor vil vi gerne finde patienterne, før de bliver så syge. Det tager 25-30 år at udvikle skrumpelever, så vi har god tid til at opdage det, siger lægen.

- De praktiserende læger kan tage blodprøver, såkaldt levertal, det er der mange, som får målt, men det siger ingenting om, hvordan leveren har det. Man kan være meget syg, ja, have leversvigt, og det viser tallene stadig ikke. Man kan også have dårlige levertal, selvom leveren er meget lidt syg.

Ny opfindelse skal hjælpe praktiserende læger

Sammen med andre forskere har Katrine Prier Lindvig udviklet et værktøj, som praktiserende læger kan bruge til at teste deres patienter og få mere præcise resultater.

Testen hedder LiverTrail og kombinerer oplysninger fra blodprøver med andre informationer, som for eksempel patientens køn og alder. LiverTrail er blevet testet og viser en stor nøjagtighed. Sammen med forskere fra SDU’s Tekniske Fakultet er lægerne nu ved at lave en endnu klogere udgave.

- Vi fodrer en computer med en masse data, vi får fra patienter gennem for eksempel spørgeskemaer. Når computeren kigger på de data, kan den måske se nogle andre forbindelser, end vi kan. Vi håber, vi kan få ny viden om, hvem der bliver ramt af leversygdomme og hvornår, forklarer Katrine Prier Lindvig.

- Med testen kan de praktiserende læger finde dem, som udvikler arvævsdannelse i leveren, på vej til skrumpelever. 

Når den praktiserende læge kender testresultatet, skal vedkommende have adgang til en guide, som fortæller, hvad der så skal gøres. En mulighed er at henvise til hospitalet, se tilstanden an, eller forklare patienten at leveren er helt rask. 

Patienten kan ikke mærke en syg lever

Grunden til, at leversygdomme er svære at opdage, er blandt andet, at man ikke kan mærke leveren, for den har ingen nerver. Derfor kan patienten være syg i leveren i mange år uden at opleve symptomer.

- Men har du diabetes, er du overvægtig, eller drikker du for meget, er der større sandsynlighed for, at du har for meget fedt i leveren. For de fleste er det ikke noget problem, de kan leve hele livet med fedtlever og dø af noget andet, når de bliver gamle. Men nogen udvikler en betændelsestilstand og arvæv i leveren, og det er dem, vi skal finde i tide, forklarer Katrine Prier Lindvig. 

Vil bruge tiden på de syge patienter

Hun forklarer, at når patienterne først kommer på hospitalet, har lægerne alle de rigtige scanningsmetoder og dyre avancerede blodprøver. Men når de bruger tid på de raske, er der mindre tid til de syge. 

- Langt størstedelen af de patienter, vi fik henvist i 2016 og 2017, var raske. Vi vil jo gerne have den rigtige patient på det rigtige tidspunkt, og derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger får mulighed for at lave bedre tests, så vi kan behandle de syge, før det er for sent, siger Katrine Prier Lindvig.