Da lyntogs-professorerne fik hug
I 1969 overvejede politikerne at indføre bopælspligt for underviserne. Men en tale om Albaniøl og Tørringcigarer formildede dem.
Den 30. november 1969 satte en artikel i Fyens Stiftstidende om undervisernes bopælspligt gang i en heftig diskussion.
I artiklen fremgik det, at omkring 25 procent af underviserne på Odense Universitet ikke havde fast bopæl på Fyn men foretrak at bo i Aarhus eller København. Ifølge avisen betød det, at de kun var på universitetet én eller to dage om ugen.
I de efterfølgende uger blev underviserne døbt lyntogs-professorerne, og tidligere undervisningsminister K.B. Andersen truede med at rejse spørgsmålet om bopælspligt i Folketinget.
Odense i forvejen i fokus
Debatten rullede i landets medier, og den blev ikke mindre af, at Odense i forvejen var i fokus, når det gjaldt uddannelsespolitik.
Tre uger senere skulle der nemlig finde en høring sted, hvor politikere og andre skulle diskutere muligheden for at oprette et fynsk universitetscenter med en vifte af uddannelsesinstitutioner.
Her ville undervisernes eventuelle bopælspligt også komme på dagsordenen, men alligevel endte langt de fleste fremmødte med at gå formildede hjem. Og det skyldes ikke mindst en udtalelse fra en nyansat historiker ved Odense Universitet.
Professor tog ordet
Det var professor Tage Kaarsted, der under debatten om bopælspligt tog ordet og sagde:
-Vi skal være her, synes jeg. Vi skal drikke Albanibajere, og vi skal ryge Tørringcigarer. Vi skal på normal måde glide ind i det lokale liv.
Med disse opblødende ord fra en professor, der i øvrigt selv var flyttet til Odense fra Aarhus, endte debatten om lyntogs-professorerne. Og ledelsen på universitetet kunne nøjes med en opfordring til fremtidige fastansatte om at bosætte sig på Fyn.
