Syddansk Universitet i 2030
Banebrydende, transformativt, motiverende, værdiskabende, fremragende. Det er nøgleord for Syddansk Universitet i fremtiden. I 2030 er vi fortsat anerkendte for at være et flerfakultært universitet med tydelige rødder i Region Syddanmark. Vi er i international topklasse – kendte og anerkendte for vores excellente forskning. Vi vil fokusere på at skabe og formidle ny viden, som former fremtidens samfund og adresserer de store udfordringer.
Det handler om at skabe bevægelse og positiv forandring — både på universitetet og i verden udenfor. Det gør vi ikke blot gennem forskningen, men også via uddannelse og innovation. Vi står for de attraktive læringsmiljøer som fremmer unikke talenter; de efterspurgte og værdiskabende dimittender og forskere. Vi samskaber, formidler og skaber innovation, der oplyser offentligheden og fremmer vækst, velfærd og udvikling.