Skip to main content
Fokus: EM 2024

Det tyske Mannschaft kan ikke samle nationen mere

Lektor i tysk Moritz Schramm deler ikke tyskernes forhåbninger om, at EM kan samle nationen som man så det i 2006. Til dette EM er det politiske klima i Tyskland og opbakningen til landsholdet anderledes.

Af Katrine Friisberg, , 27-06-2024

Stemningen var forrygende, da VM fandt sted i Tyskland i 2006. Historierne om den forbrødring og begejstring som opstod i kølvandet af VM, nærmer sig mytiske højder, forklarer Moritz Schramm, som er lektor og ved tyske studier på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet.

Nu, hvor Tyskland igen er vært ved en stor fodboldturnering, håber mange tyskere, at stemningen kan nå de samme højder og skabe den samme fællesskabsfølelse som i 2006. Men det er urealistisk, mener han.

- Fodbold kan være med til at skabe og forstærke følelser, men de er et øjebliksbillede og et udtryk for noget, som er der i forvejen. Jeg tror, at ideen, om at tyskerne skal kunne skabe en fællesskabsfølelse i et ellers splittet land, er helt urealistisk. Den splittelse går meget dybere, siger han.

Her kommer han med to grundlæggende forskelle på Tyskland dengang og i dag.

Tyskland har fortsat en bred politisk midte, som gerne vil definere Tyskland som et liberalt land, hvor man omfavner mangfoldighed og forskellige livsformer som homoseksualitet og forskellige kønsidentiteter. Men den politiske midte er kommet under pres.

Moritz Schramm, lektor

Det politiske klima

2006

Efter mange års interne konflikter om landets selvforståelse, om indvandring og ikke mindst om, hvordan Tyskland skulle håndtere arven fra nazitiden, fandt landet efter årtusindeskiftet i højere grad sin identitet og plads i både Europa og verden.

Det er der flere begivenheder, der peger på: I 2005 åbnede efter mange diskussioner et stort mindesmærke for de myrdede jøder, Holocaust Monumentet, ved Rigsdagen i Berlin.

Samme år blev Angela Merkel forbundskansler, blandt andet ved at trække sit parti, det kristendemokratiske CDU, mod midten i det politiske spektrum. Hun åbnede for en mere liberal tilgang til indvandring og omfavnede den voksende pluralitet i samfundet.

Desuden svækkede hun den ellers ret markante indflydelse i CDU fra den national-konservative højrefløj, som i årevis har forsøgt at minimere det tyske ansvar for de nazistiske forbrydelser.

Ung opbakning i byerne

Som konsekvens faldt mange af Tysklands interne konflikter til ro i begyndelsen af 00’erne. Der var opbakning i store dele af det unge moderne Tyskland i byerne til, at landet endelig var kommet videre og var blevet mere liberalt og var Tyskland, som var åbent for verden.

Derfor begyndte flere af de unge, urbane tyskere at tage flaget til sig i 2006.

2024

Efter 2015 genåbnede den såkaldte ”flygtningekrise” mange af de gamle konflikter, som prægede 1980’erne og -90’erne, men var faldet til ro efter 2005. Den nye splittelse blev særlig tydeligt efter 2017, hvor det højre-populistiske parti Alternative für Deutschland, der var blevet grundlagt i 2013, for alvor begyndte at få succes hos vælgerne.

For nyligt udførte en tysk tv-kanal en spørgeundersøgelse blandt seerne, hvor de spurgte direkte til, hvad tyskerne synes om, at det tyske landshold er så mangfoldigt, og om, at at holdets kaptajn har tyrkiske rødder. Hver femte, der svarede, mener, at der er for mange farver på landsholdet. De ville foretrække, at landsholdet var hvidt igen.

Moritz Schramm, lektor

Partiet har i dag en opbakning mellem 15 og 20 opbakning i meningsmålingerne. Tallet er omkring 30 procent i Østtyskland.

Det betyder, at det politiske landskab i dag er langt mere udfordret end i 2006. Tyskland har fortsat en bred politisk midte, som gerne vil definere Tyskland som et verdensåbent liberalt land, hvor man omfavner mangfoldighed og forskellige livsformer som homoseksualitet og forskellige kønsidentiteter. Men den politiske midte er kommet under pres.

På den anden side er der et vredt og aggressivt mindretal, som er meget skeptisk overfor den politiske udvikling, deriblandt overfor indvandring og især islam. Den voldsomme aggressivitet har ført til fysiske angreb mod politikere, trusselsbreve, overgreb mod indvandrere og folk med anden hudfarve eller religion.

Opbakning til landsholdet

2006

Nogle år før VM havde Tyskland ændret statsborgerskabsretten. Det førte til, at det tyske landshold for første gang efter krigen afspejlede befolkningssammensætningen. Indtil da havde det tyske landshold været kridhvidt, og pludselig var der mange folk med indvandrerbaggrund på landsholdet.

Der var en ny selvbevidsthed omkring den tyske mangfoldighed, som fodbolden var med til at støtte. I de store byer og blandt unge akademikere var det en befrielse, at have et mangfoldigt landshold, samtidig med at man følte, at en intern debat var faldet til ro.

2024

Euforien omkring landsholdet varede helt indtil 2018, hvor Tyskland røg ud af den indledende pulje ved VM – og landsholdet blev skueplads for mange interne konflikter og problemer – blandt andet med beskyldninger om racisme og manglende støtte til spillere med rødder udenfor Tyskland.

Konflikterne førte til, at mange af de unge urbane og veluddannede tyskere stoppede med at bakke op om landsholdet. Sidenhen er stemningen blevet bedre igen, også fordi landsholdet igen forsøger at markere sig som samlende kraft.

Samtidig er der fortsat forskellige perspektiver på landsholdet. For nyligt udførte en tysk tv-kanal en spørgeundersøgelse, hvor de spurgte direkte til, hvad tyskerne synes om, at det tyske landshold er så mangfoldigt, og om, at at holdets kaptajn har tyrkiske rødder.

Hver femte, der svarede på undersøgelsen  mener, at der er for mange farver på landsholdet. De ville foretrække, at landsholdet var hvidt igen. Blandt AfDs vælgere synes næsten halvdelen at landsholdet skulle være mere hvide igen.

Fint og hyggeligt EM

Polariseringen er både grobunden for forhåbningerne om forbrødring og årsagen til, at lektor Moritz Schramm mener, at de er urealistiske.

- Der er så stor polarisering og konflikt i dagligdagen, at det skaber en dyb længsel og forhåbning om at fodbold kunne være det sted, der kan skabe en fællesskabsfølelse og en eufori om Tyskland, siger han og uddyber:  

- Den splittelse vil ikke forsvinde, uanset hvordan EM udfolder sig. Hvis det går godt, og vejret er fint, skal det nok blive en fin og hyggelig begivenhed. Og hvis det tyske landshold spiller godt, vil der også være en stor opbakning i landet. Men den eufori, som vi så ved VM i 2006 kommer vi ikke til at se igen, fastslår han. 
Mød forskeren

Moritz Schramm er lektor og ved tyske studier på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet.

se mere

Redaktionen afsluttet: 27.06.2024