Vi skal vise de studerende, at bæredygtigt iværksætteri også kan være en god forretning

Af Ingo Winkler, lektor, Institut for Virksomhedsledelse, Syddansk Universitet, Martin Senderovitz, docent, Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, Simon Jebsen, lektor, Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Syddansk Universitet.

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal vi finde nye innovative løsninger på udfordringer inden for en lang række områder. Den slags ændringer og nytænkning sker ofte blandt nystartede virksomheder.

Vi har med andre ord brug for iværksættere, der tænker bæredygtighed og forretningsudvikling sammen - altså flere bæredygtige iværksættere, der forsøger at skabe økonomisk værdi samtidig med, at den sociale og miljømæssige bundlinje bliver taget alvorligt og integreret i forretningsmodellen.

De studerende på videregående uddannelser kan blive fremtidens bæredygtige iværksættere, og flere og flere uddannelsesinstitutioner har fag og forløb, hvor bæredygtighed og iværksætteri tænkes sammen. Hvis uddannelserne for alvor skal formå at påvirke de studerende, skal vi dog vide, hvor de studerende er:

Hvad tænker de studerende, og hvilke værdier er dominerende? Og ikke mindst, hvad er deres opfattelse af bæredygtigt iværksætteri?

Dette er baggrunden for et forskningsprojekt, hvor vi netop har undersøgt studerendes opfattelse af bæredygtigt iværksætteri og den bæredygtige iværksætter. I projektet har vi interviewet en række studerende for at få deres indtryk af bæredygtighed og iværksætteri samt af, hvordan en ’bæredygtig iværksætter’ ser ud, og om bæredygtigt iværksætteri reelt kan læres ved hjælp af traditionel ’skoleundervisning’.

Undersøgelsen viser, at de studerendes grundlæggende værdier omkring bæredygtighed påvirker deres forståelse af både bæredygtigt iværksætteri og bæredygtig forretning. For eksempel har studerende, der sætter lighedstegn mellem ’økologi’ og ’bæredygtighed’, en tendens til at se bæredygtigt iværksætteri som noget, der udelukkende relaterer sig til grønne forretningsprojekter.

I modsætning hertil har studerende, der har en bredere og dybere forståelse af bæredygtighed, også en tendens til at forstå bæredygtigt iværksætteri i bredere termer.

Mange af de studerende ser en udfordring i at afveje profit og bæredygtighed. Det vil sige, at de ser en modsætning mellem at starte og drive en virksomhed og være bæredygtig på samme tid.

Andre ser dette helt omvendt; de ser klare muligheder i at bygge en kommerciel virksomhed op omkring bæredygtige processer og produkter. En tredje gruppe er mere reflekterende og spørger sig selv, i hvilken grad en bæredygtig forretningsvirksomhed kan balancere profit og bæredygtighed.

Årsagen til denne diversitet kan blandt andet findes i de studerendes faglige og kulturelle baggrund. Hvis man studerer erhvervsøkonomi, har man normalt opfattelsen af, at virksomheders primære orientering er profit, og at andre mål, såsom miljøvenlige produkter og tjenester, bliver sekundære.

Vi tror også, at den kulturelle baggrund påvirker mangfoldigheden i studerendes opfattelser.

Studerende, der er blevet socialiseret i en kulturel kontekst, hvor entreprenørskab primært er forbundet med profitmaksimering og personlig økonomisk succes, prioriterer de økonomiske aspekter af iværksætteri og negligerer bæredygtighed.

På spørgsmålet om, hvilke egenskaber en bæredygtig entreprenør bør have, svarer mange af de studerende, at de bæredygtige entreprenører skiller sig ud og er optændt af et særligt kald og en passion adskilt fra økonomisk tænkning og penge.

Ifølge de studerende er det normale og rationelle valg som iværksætter at været orienteret mod økonomisk gevinst – de tænker, at det for de fleste iværksættere gælder om at blive rig.

De unge studerende har altså en forestilling om, at bæredygtighed og bæredygtigt iværksætteri må være drevet af en passioneret trang til at ville skabe en bedre verden, både med hensyn til økologiske og sociale aspekter af bæredygtighed, og i denne verden er økonomien ikke væsentlig.

Dette er et interessant resultat. Det viser nemlig, at vi på de videregående uddannelser har et vigtigt arbejde foran os. Vi vil argumentere for, at vi skal være bedre til at forstå de studerendes forskellige opfattelser af bæredygtighed og bæredygtigt iværksætteri og sikre, at vi møder de studerende i øjenhøjde.

De studerende er gennem de senere år nærmest blevet ’tvangsfodret’ med bæredygtighed i mange forskellige sammenhænge, både i og uden for uddannelsessystemet. Det betyder, at nogle af de studerende – naturligt nok – reagerer modsat.

De gider ikke høre mere om det, og de mener, at de har forstået det. Men vores undersøgelse viser faktisk, at deres viden og opfattelser er meget forskellig, kompleks og modsætningsfyldt.

Kompleksiteten ligger i, at de studerende ikke blot ser bæredygtigt iværksætteri som relateret til miljømæssige og økologiske aspekter. Undersøgelsen viser for eksempel, at de studerende ofte har en tvetydig og endda modstridende forståelse af, hvad bæredygtighed er, kan være, eller burde være, bl.a. relateret til erhvervslivet og iværksætteraktivitet.

Vi forstår dette som en refleksion af, hvordan de studerende ofte kæmper med at give mening til kompleksiteten i en verden i hastig forandring.

Undersøgelsen peger altså på, at de videregående uddannelser aktivt bør arbejde med de studerendes forestillinger om bæredygtighed og entreprenørskab. Uddannelserne bør specielt arbejde med at vise, hvordan miljø og social bæredygtighed kan forenes med økonomisk bæredygtighed.

På de videregående uddannelser skal vi vise, hvordan man kan arbejde med den sociale og grønne dagsorden i praksis. Vi skal vise, hvordan nye forretningsmodeller med fordel kan integrere begreber som for eksempel den tredobbelte bundlinje, de nuværende og kommende ESG-kriterier (miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold) samt scope et, to og tre (de direkte og indirekte CO2e-udledninger samt CO2e-udledningerne gennem hele værdikæden).

Dette arbejde kan ske gennem en række forskellige tiltag og læringsaktiviteter, for eksempel er cases, eksempler og nye bæredygtige rollemodeller vigtige.

De videregående uddannelser har kort sagt et særligt ansvar for den grønne omstilling og sociale dagsorden, og vi bør gå forrest og vise de studerende, at det faktisk kan være en vældig god forretning at skabe nye grønne og socialt bæredygtige virksomheder.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 16. maj 2024.