Skip to main content
DA / EN
Ph.d. projekter

Nye ph.d. projekter i SDU Climate Cluster

Folkelig opbakning til klimaløsninger, energibesparelse i sportshaller, mere effektiv PtX, større CO2-optag i havene og bedre udnyttelse af landarealer er emnerne for de nye ph.d.-projekter, der har fået støtte fra SDU Climate Cluster.

Af Birgitte Svennevig, , 12-04-2024

For anden gang uddeler SDU Climate Cluster støtte til ansættelse af fem ph.d.-studerende i klimarelaterede forskningsprojekter på SDU.

SDU Climate Cluster's mission er, gennem tværfaglig forskning, at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050. Det vil sige et samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages.

SDU Climate Cluster bidrager til at sikre optimale forhold for banebrydende, excellente og tværvidenskabelige forskningsprojekter inden for klimaområdet.

Her kan du læse om de fem projekter, der fik støtte i foråret 2023. https://www.sdu.dk/da/forskning/sdu-climate-cluster/news/nye-phd-projekter

Og her er en præsentation af de fem nye ph.d.-projekter:

Hvordan får man borgere og beslutningstagere til at bakke op om naturbaserede klimaløsninger?

Klimaforandringerne kræver nye løsninger - det kan fx være at anlægge regnvandsbede i byerne eller etablere nye enge og moser, der kan optage overskydende nedbør. Men der er ikke altid fuld opbakning fra alle - fx borgere, beslutningstagere og virksomheder - til sådanne naturbaserede løsninger.

Forskerne bag dette projekt ønsker at afdække, hvordan det kan være, og til det vil de bruge Fyn som model - dels fordi forskerne er godt kendt med fynske projekter og interessenter, og dels fordi det spiller fint ind i et større projekt, som SDU også er en del af. Det er det EU-støttede ARCADIA-projekt, hvor Fyn i lighed med andre europæiske regioner er udvalgt som modelområde for, hvordan man kan tackle klimaforandringerne med naturbaserede løsninger.

Den ph.d.-studerende i dette projekt skal vurdere, hvilke barrierer der forhindrer fynske borgere og virksomheder i at bakke op om naturbaserede løsninger – og ligeledes hvilke faktorer der skaber opbakning. Det er adfærdsvidenskab, og ud fra den færdige undersøgelse vil projektet udvikle en vejledning, så en region (i dette tilfælde Fyn) kan udvikle nye eller modificere deres eksisterende adfærdsændringsinterventioner for naturbaserede løsninger.

Projekttitel: Using behavioural science to offer evidence-based guidance for the promotion of nature-based solutions for climate resilience.

Forskere:

  • Professor Nikos Ntoumanis, Dansk Center for Motivation og Adfærdsændring, Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
  • Professor Cecilie Thøgersen-Ntoumani, Dansk Center for Motivation og Adfærdsændring, Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
  • Professor Gary Banta, Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Endnu mere effektiv PtX teknologi

PtX (Power-to-X) forventes at blive et af fremtidens vigtigste energisystemer, fordi teknologien kan omdanne fx sol- og vindenergi til brændstoffer. Med PtX kan man altså gemme energien i stedet for at bruge den med det samme, som det er tilfældet med vind- og solenergi nu.

Fremstillingen af PtX brændstof kan godt blive mere energieffektiv, mener forskerne bag dette projekt. Deres fokus er på selve elektrolysedelen: Altså den proces, hvor anlægget omdanner strøm fra  en vindmølle til brint (som så senere i processen bliver omdannet til brændstof ved at tilsætte CO2).

Elektrolyse skal bruge strøm, og her kan udgifterne svinge meget, fx fordi timepriserne på strøm varierer.

Med dette projekt ønsker forskerne først og fremmest at udvikle en strategi for optimering af elektrolyse-processen, altså fx at finde ud af, hvornår det er mest effektivt og økonomisk at køre elektrolyseprocessen. Derudover ønsker de også bl.a. at finde de mest effektive måder at lagre CO2, brint og varme på.

Projekttitel: Flexible and cost-effective integration of electrolyzers into smart energy systems (FLEX-ENVIRONMENT).

Forskere:

  • Professor Henrik Wenzel, SDU Life Cycle Engineering, Det Tekniske Fakultet.
  • Adjunkt Hossein Nami, SDU Life Cycle Engineering, Det Tekniske Fakultet.
  • Professor Brooks A. Kaiser, Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
  • Lektor Yingkui Yang, Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Større CO2 optag i havene

Verdens have og flodsystemer er i stand til at optage meget mere CO2, end de gør i øjeblikket, og det kan være en hjælp i bestræbelserne på at modvirke klimaforandringerne.

Det er dog ikke noget, som havene vil gøre af sig selv, men ifølge forskerne bag dette projekt kan man få dem til det ved at hælde store mængder knust sten i vandet, som vil påvirke vandkemien til at optage mere CO2. Metoden hedder Ocean Alkalinity Enhancement, og den er tidligere blevet testet i et lukket flodsystem af forskerne.

Forskerne vurderer, at metoden kan fjerne 5-10 millioner tons CO2 om året, hvis man bruger den langs Danmarks kyster. Til sammenligning udleder Danmark anslået 74 millioner tons CO2 om året.

Med dette projekt ønsker forskerne at udvikle og teste et intelligent sensorsystem, som selv kan vurdere, hvornår og hvor meget knust sten der skal frigives til vandet.

Projekttitel: Exploring the full potential of CO2 removal using Ocean Alkalinity Enhancement (OAE): From theory to implementation.

Forskere:

Bedre udnyttelse af idrætshaller

Danmarks mere end 8.000 indendørs sports- og kulturfaciliteter bliver kun brugt 60 pct. af tiden, og det koster i overflødig energi og CO2-udledning.

Dette projekt vil undersøge, hvordan kan man øge anvendelsen og optimere energiforbruget. Den ene del handler om at finde idéer til, hvordan man kan udnytte den ledige tid i faciliteterne og optimere energiforbruget – den anden skal undersøge, om brugerne så også er villige til at ændre adfærd for at nå målet om klimaneutralitet. Hvordan vil det fx gå, hvis man sænker temperaturen?

Undersøgelsen skal ske i samskabelse med organisationer. Projektet er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og skal munde ud i viden om, hvordan Odense Kommune og andre kommuner kan arbejde strategisk med at optimere brugen af idræts- og kulturfaciliteter.

Projekttitel: Facility Utilisation and Energy Efficiency: Can more users and energy optimisation go hand in hand?

Forskere:

  • Evald Bundgård Iversen, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
  • Niels Opstrup, lektor, Institut for Statsvidenskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
  • Eva Berthelsen Schmidt, ph.d.-kandidat, Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Mere klimaeffektiv brug af landarealer

Landarealer er en begrænset ressource, fordi størstedelen allerede er i brug til fx landbrug, byudvikling eller naturbeskyttelse. Men mange klimaplaner har brug for landarealer til anlæg af strandenge til at imødegå oversvømmelser, og der er derfor brug for at udvikle og teste en ny proces for arealforvaltning, mener forskerne bag dette projekt.

Målet er at finde veje til at udnytte landarealer bedst muligt, så de både bidrager til at optage CO2 og hjælper med at forebygge klimarisici som oversvømmelser, hedebølger og storm. Forventningen er også, at Danmark kan blive i stand til at gøre dette med færre og mindre landarealer end nu.

Projektet vil foregå i Region Syddanmark, og erfaringerne kan derefter overføres til landets andre regioner.

Projekttitel: An Ecosystem Approach to Land Use Multifunctionality for Climate Mitigation and Adaptation (CLIMALAND)

Forskere:

  • Nicola Tollin, Professor MSO, Institut for Teknologi og Innovation, Det Tekniske Fakultet.
  • Gary Banta, lektor, Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet.

 

Redaktionen afsluttet: 12.04.2024