Emneområder
Vi berører følgende begreber og emner i workshoppen:
- Superviseret indlæring
- Kunstige neurale netværk
- Autoregressive modeller
- Natursprogsbehandling
- Store sprogmodeller
Det lærer dine elever
I workshoppen vil får vi et overblik over de centrale teknologier bag de seneste banebrydende fremskridt inden for kunstig intelligens. Vi vil starte med at gennemgå hvad det betyder for en computer at lære en færdighed ud fra observationer. Derefter undersøger vi hvordan mennesker kan træne computere ved hjælp af overvågning. Desuden vil vi se hvordan en forenklet version af den menneskelige hjerne kan give computere en utrolig læringskapacitet
Vi lærer også noget om hvordan computeren selv kan skabe sit eget overvågningssignal, og hvordan den kan beslutte hvilke oplysninger den skal lægge vægt på. På baggrund af disse grundlæggende færdigheder får vi en bedre forståelse for hvordan store sprogmodeller som ChatGPT har revolutioneret vores verden inden for teknologi.
Indholdet fungerer som en introduktion til stoffet på bacheloruddannelsen i Kunstig intelligens.
Workshoppen afholdes på engelsk og kan også kombineres med en yderligere workshop, for eksempel i programmering i Python.
Workshoppen afvikles typisk enten om formiddagen fra kl. 8.30-12 eller om eftermiddagen fra kl. 12-15.30.
Efter den faglige workshop får eleverne mulighed for at få et godt indblik i studielivet på SDU igennem en rundvisning og samtalecafé med de studerende fra Institut for Matematik og Datalogi. Her kan eleverne stille spørgsmål til hverdagen som studerende og høre de studerendes tanker om valg af uddannelse og erfaringer med studielivet.
Programmet kan tilpasses hvis I ønsker et længere besøg på SDU.
Overordnet ansvarlig for planlægning af workshoppen er outreachkoordinator Elouise Holm.
Lektor Melih Kandemir fra Institut for Matematik og Datalogi står for selve undervisningsdelen.
Efter aftale med underviseren. Angiv mulige datoer når du udfylder bookingformularen.
Ingen specifik frist.
Send dog gerne din bookingforespørgsel i god tid inden du har brug for svar på, hvorvidt der er mulighed for at komme på besøg.
Eleverne skal ikke forberede noget på forhånd.