Fredag den 31. januar 2025 tiltræder Jesper Vaczy Kragh officielt tiltræder som professor i mental sundhed ved Statens Institut for Folkesundhed. I den anledning afholdes et tiltrædelsesseminar med titlen “Mental Health: Past, Present, and Future” på Kosmopol i København.
Seminaret vil samle både danske og internationale eksperter for at diskutere, hvordan mental sundhed historisk er blevet håndteret, og hvad vi kan lære af fortidens erfaringer for at forbedre fremtidens indsats.
Programmet byder blandt andet på oplæg fra den finske professor Petteri Pietikäinen, som vil tale om sociale initiativer mod ungdomskriminalitet i Chicago i 1930’erne, og den canadiske professor Matthew Smith, der fremhæver fem historiske indsigter, der kan bidrage til at løse nutidens mentale sundhedskrise.
Jesper Vaczy Kragh vil selv holde et oplæg med titlen “Stories from the Basement: Mental Health in Historical Perspective”, hvor han vil give et indblik i, hvordan forståelsen af mental sundhed har udviklet sig over tid. Seminaret afsluttes med en dialog mellem Kragh og de øvrige talere.
Efter seminaret inviterer SDU til en reception for alle deltagere. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 20. januar 2025 via dette link: https://event.sdu.dk/professortiltraedelsevjespervaczykragh
Jesper Vaczy Kragh er kendt for sin forskning i historiske perspektiver på psykiatri og mental sundhed, og hans tiltrædelse som professor på Statens Institut på Folkesundhed markerer en styrkelse af indsatsen med at koble sundhedsvidenskab og historie.
For yderligere information kontakt institutsekretær Tina Thorsø Finkelstein på tifi@sdu.dk.