Skip to main content
Årsfest 2015

Indstilling forskningsformidlingsprisen 2015

Undertegnede skal hermed indstille lektor Niels Bjerre-Poulsen, Center for Amerikanske Studier, SDU, til universitets forskningsformidlingspris 2015.
    
Niels Bjerre-Poulsen har siden 2010 været ansat på Institut for Historie som lektor i ”amerikansk historie siden 1920”, hvor han kom fra en tilsvarende stilling på CBS. Efter min opfattelse opfylder Niels Bjerre-Poulsen de første tre af direktionens fire kriterier for valg af prismodtager. Han har i en årrække udført fremragende forskningsformidling af amerikansk udenrigs- og indenrigspolitik til en bred dansk offentlighed. Det er sket gennem en bred vifte af medier: aviskronikker, artikler i tidsskrifter som f.eks. Ræson, netpublikationer og danske antologier samt ikke mindst interviews i nyhedsudsendelser på forskellige radiokanaler og TV.
    
Niels Bjerre-Poulsen har i det seneste år desuden udført en særlig formidlingspræsentation. Han udgav således i begyndelsen af marts 2015 den store monografi på Vietnamkrigen, 1945 – En International Historie Gyldendal. Bogen er resultatet af mange års arbejde med Vietnamkrigen og dens rolle i det amerikanske samfund. Bogen er på knap. 600 sider med mange illustrationer. Der er således tale om en kombination af en såkaldt ’coffee table book’ og seriøs formidling af et til tider vanskeligt og indviklet historisk fænomen, som stadigvæk har meget aktuel betydning for den politiske situation i Sydøstasien. Bogen fik ved sin udgivelse overvældende anmeldelser i samtlige landsdækkende aviser fra Jyllands-Posten over Berlingske til Politiken, og forhenværende udenrigsminister, Per Stig Møller, kaldte den et ’storværk’ i Weekendavisen.
    
Det er kombinationen af den mangeårige fremragende formidling til den brede offentlighed og den særlige formidlingspræsentation inden for det sidste år, som gør, at at jeg som institutleder ved Institut for Historie indstiller lektor Niels Bjerre-Poulsen til Syddansk Universitets forskningsformidlingspris 2015.


Med venlig hilsen

Jesper Carlsen
Institutleder, dr.phil.


Lektor Niels Bjerre-Poulsens CV



1986    Cand.mag. (historie og amerikanske studier, Københavns Universitet)

1993    Ph.d. (Københavns Universitet og University of California, Santa Barbara)

1986-1987    Videnskabelig assistent, Institut for Engelsk, Københavns Universitet

1988-1993    Adjunkt i amerikanske studier, CBS

1993-2010    Lektor i amerikanske studier, CBS

2010-    Lektor i amerikanske studier, Syddansk Universitet


Udvalgte publikationer

USA. Historie og identitet, København 2000.

Right Face. Organizing the Conservative Movement 1945-65, København 2002.

Bushs Amerika (s.m. Peter Kurrild-Klitgaard), København 2005.

Projections of Power in the Americas, London 2012.

Vietnamkrigen, 1945 – En International Historie Gyldendal 2015.

Sidst opdateret: 26.08.2022