Skip to main content
Årsfest 2018

Forskningsformidlingsprisen

I år gives prisen til Mads Toudal Frandsen, som er lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Her beskæftiger han sig med fysikkens store uløste gåder som universets mørke stof, samt hvordan elementarpartiklernes masse opstod i universet.

De senere år har Mads Toudal Frandsen leveret en lang perlerække af offentlige foredrag, blandt andet ved Folkemødet på Bornholm, Naturama, Studenterhuset og Orion Planetarium.

Blandt hans seneste formidlings-initiativer er et samarbejde med Schiøtz Brewing Co om et nyt foredragsformat ved Albani Bryggerierne. Og han har iværksat en foredragsserie på Odense Bibliotek som led i deres arrangementer om naturvidenskab, ”Ses vi?”

Udover at formidle bredt har Mads Toudal Frandsen særlig fokus på de helt unge, og han er også med i et nyt undervisningsprogram for skoleelever og gymnasieelever. Første undervisningsforløb i ungdomsskolen Fra atomer til galakser er i gang.

Sidst opdateret: 26.08.2022