Skip to main content

Julius Bomholts Samling

Julius Bomholts Samlingca. 11.600 bibliografiske enheder eller ca. 17.000 bind.
     
Julius Bomholt (1896-1969), cand.theol., havde i begyndelsen af sin karriere en stor interesse for højskolelivet, både dansk og udenlandsk, og især den voksende arbejderhøjskolebevægelse interesserede ham. Han var fra 1929 til 1968 folketingsmedlem for Socialdemokratiet, var flere gange formand for folketinget og både undervisnings-, social-, og kulturminister. 
       Julius 
Bomholts Samling indeholder en del skønlitteratur, heriblandt dedikerede førsteudgaver af blandt andet Johannes V. Jensen og Jørgen Nielsen, samt Bomholts egne skønlitterære udgivelser. I samlingen findes også udgivelser om arbejderbevægelsens historie, socialistiske skrifter fra 1930'erne, skrifter om højskolebevægelsen og meget andet. Samlingen blev efter Bomholts død overgivet til Esbjerg kommunes varetægt, med den betingelse, at hvis der nogensinde blev oprettet et universitet i Esbjerg skulle samlingen overdrages dertil. 

Hvordan får jeg fat i materialerne?
Julius Bomholts Samling opbevares på Syddansk Universitetsbibliotek i Esbjerg. Bøgerne skal bestilles til brug på SDUB's overvågede læsepladser / Forskningslæsesalen.

Søg her: Julius Bomholts Samling


Vil du vide mere?
Læs mere om Julius Bomholt i Dansk Biografisk Leksikon samt i
Julius Bomholt - fra idé til handling (2021) af Jørn Henrik Petersen.

Sidst opdateret: 06.05.2024