Skip to main content

Hvis du allerede er markedsføringsøkonom eller serviceøkonom, kan du få merit på bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation.

Merit på linjen engelsk og international marketing
Hvis du allerede har afsluttet markedsføringsøkonomuddannelsen, kan du få merit for op til 60 ECTS sådan, at bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation, engelsk og international marketing tager kortere tid. Hvis du har en afsluttet serviceøkonomuddannelse, kan du få merit for op til 40 ECTS.

Merit på linjen engelsk og kommunikation
Hvis du har en afsluttet serviceøkonomuddannelse bag dig, kan du få merit for op til 30 ECTS sådan, at bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation, engelsk og kommunikation tager kortere tid.

Adgangskrav
Du skal opfylde de sædvanlige adgangskrav til bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation, uanset om du søger i kvote 1 eller kvote 2. Du søger om optagelse på uddannelsen via den sædvanlige optagelsesprocedure.

Få godskrevet din markedsførings- eller serviceøkonomuddannelse
Når du er blevet optaget på bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation, kan du søge om merit på baggrund af din markedsføringsøkonomuddannelse eller din serviceøkonomuddannelse. Vær opmærksom på, at studienævnet tildeler dig merit på baggrund af en individuel konkret vurdering af din erhvervsakademiuddannelse.