Adgangskrav
Du kan søge ind på den et-faglige kandidatuddannelse, hvis du har en af følgende bacheloruddannelser:
- Bacheloruddannelsen i Filosofi fra SDU (giver dig retskrav på optagelse)
- Bacheloruddannelsen i Filosofi fra Københavns Universitet
- Bacheloruddannelsen i Filosofi fra Aarhus Universitet
- Bacheloruddannelsen i Anvendt filosofi fra Aalborg Universitet
- En anden bacheloruddannelse med Filosofi som centralt fag (min. 60 ECTS). Når du har søgt, vil universitetet vurdere, om du opfylder adgangskravene.
Du kan søge ind på den to-faglige kandidatuddannelse, hvis du har:
- En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i Filosofi fra et dansk universitet og sidefag (45 ECTS) i et andet fag fra gymnasiefagrækken, der kan fortsættes på kandidatniveau. Hvis du har læst centralfaget ved SDU, har du retskrav til den tilsvarende to-faglige kandidatuddannelse ved SDU.
Udvælgelseskriterier
Der er et begrænset antal pladser på uddannelsen.
Er der flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, udvælges ansøgere uden retskrav med udgangspunkt i et interview.
Interviewet skal belyse hvordan kvalifikationer fra ansøgerens bacheloruddannelse og øvrige aktiviteter kan anvendes på kandidatuddannelsen.
Har du en udenlandsk adgangsgivende eksamen, skal du dokumentere dine sprogkundskaber. Det gælder også, selv om du er dansk statsborger.
Det er et krav, at du har bestået dansk på A-niveau eller studieprøven i dansk - eller at du har bestået svensk, norsk eller islandsk på et tilsvarende niveau.
Læs mere om krav til danskkundskaber.
Hvis du søger ind med en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere.
Som bachelorstuderende på SDU kan du søge om at følge op til 30 ECTS kandidatfag, selv om du ikke er helt færdig med din bacheloruddannelse - du kan dog kun få SU til bacheloruddannelsen.
Du får tilladelsen, hvis du har de nødvendige faglige forudsætninger. Det er især afgørende, hvor langt du er i din uddannelse.
Tjek om du opfylder betingelserne
Se hvilke betingelser du som udgangspunkt skal opfylde for at følge kandidatfag. Sæt dig ind i reglerne, inden du søger. Du skal nemlig angive i ansøgningen, om du lever op til betingelserne. Læs reglerne her.
Find det scenarie, som passer til dig, og læs mere: Genindskrivning, overflytning og studieskift
Har du tidligere afsluttet en kandidatuddannelse?
Hvis du har afsluttet en kandidatuddannelse, kan du kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledig plads på uddannelsen.
Læs mere om 'kandidatreglen' og muligheden for dispensation.
Har du afsluttet en anden videregående uddannelse, som ikke er en kandidatuddannelse, kan du frit søge ind på en ny uddannelse.