Dårlig mad kan opdages langt tidligere
Forskere fra Syddansk Universitet har udviklet bakteriescanner, som kan forhindre, at sundhedsskadelige fødevarer når forbrugerne
Mange kunne undgå at få ondt i maven af dårlig mad, hvis fødevarevirksomhederne hurtigere opdagede, når der er farlige bakterier i de frosne hindbær, den økologiske hytteost eller mælken. 
Derfor har forskere på Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet udviklet en bakteriescanner, som gør det endnu mere sikkert at sætte tænderne i fødevarerne fra butikkernes hylder.
Hurtig alarm
Scanneren slår nemlig hurtigt alarm ude på fødevarevirksomhederne, hvis der har sneget sig uønskede bakterier ind i maden.
- Forbrugerne efterspørger friske fødevarer, og fødevarevirksomhederne leverer varerne så hurtigt de kan. Det er ofte inden, at de har fået svar på prøverne fra deres egenkontrol. Derfor ser vi jævnligt butikker tilbagekalde mad, som allerede er blevet solgt til forbrugerne. Det er et stort tillidstab mellem butikkerne og forbrugerne hver gang det sker.
Det siger adjunkt James Hoyland fra Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet.
Virksomhedernes egenkontrol er for langsom
Alle fødevarevirksomheder skal have et egenkontrolprogram, som sikrer, at virksomhedens produkter ikke udgør en sundhedsrisiko.
Det indebærer også, at der tages stikprøver af fødevarerne, som sendes til et godkendt laboratorium for at blive tjekket for skadelige bakterier. Analysen tager oftest 2-5 dage.
Ny scanner kan bruges på stedet
Men den nye bakteriescanner kan sættes ind et sted i madproduktionen, hvor fødevarerne i forvejen transporteres videre på transportbåndet. Scanneren udløser en alarm et splitsekund efter, at salmonella, E. coli eller listeria er fundet.
- Det virker ved, at væsker flyder gennem porte, hvor der sidder nogle chip, som teknologien er komprimeret ned i. Laserlys lyser ned på den løbende væske og de uønskede bakterier, som systemet er indstillet til at finde, lyser op i mængden, forklarer James Hoyland.
I test har scanneren med succes undersøgt op til 20.000 celler per sekund. Og det er muligt at indstille overvågningssystemet sådan, at de enkelte uønskede bakterier lyser op i hver sin farve. For eksempel har salmonella-bakterien lyst rød i forskernes test.
Næsten alle bakterier kan spores
Systemet kan indstilles til at finde næsten alle former for bakterier. Juice, mælk og øl har kørt gennem systemet, og teknikken har været indstillet til at finde salmonella, som er en af de mest almindelige årsager til fødevarebåren sygdom, men også listeria og E. coli.
- For at teknikken virker, skal fødevarerne være flydende, men det betyder ikke, at vi ikke kan teste kød. For eksempel kan vi let tage prøver af kødsaft, og ved kyllinger kan vi teste vandet, som renser kyllingerne. På samme måde kan vi analysere oste ved at teste ostens valle, forklarer James Hoyland.
Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk
