Uddannelse er overvurderet

Hvad er afgørende for, om man bliver politisk aktiv, deltager i den offentlige debat, stemmer ved valgene og er tolerant over for folk med en anden politisk opfattelse?

Talrige tidligere studier har vist, at en lang uddannelse bidrager stærkt til at skabe det, som forskerne kalder GDM – Godt Demokratisk Medborgerskab. På det seneste har internationale undersøgelser imidlertid sat spørgsmålstegn ved den formodning og argumenteret for, at intelligens og personlighed er vigtigere.

Stig Hebbelstrup har ved Institut for Statskundskab på SDU som den første forsker kastet sig over netop dette emne, og efter at have arbejdet med sin ph.d. gennem tre år giver han skeptikerne ret:

- Personlighed og især intelligens ser ud til at spille en langt større rolle end uddannelse i forhold til, om man bliver en god demokratisk medborger. Intelligens og personlighed fastlægges i en tidlig alder og spiller en vigtig rolle for, om man tager en lang uddannelse Derfor kan man komme til at blande tingene sammen, da det på overfladen kan se ud som om, at det er uddannelsen der er afgørende, siger Stig Hebbelstrup.

Uddannelse giver viden

Han har i sin spørgeskemaundersøgelse fået svar fra godt 1000 yngre personer fordelt nogenlunde ligeligt på begge køn, og han har via Datatilsynet fået tilladelse til at koble svarene til resultaterne fra den internationalt anerkendte IQ-test, som de er blevet udsat for til session.

Stig Hebbelstrup interesseret sig for, om deltagerne i hans undersøgelse har faktuel viden vedrørende politiske forhold, om det parti de støtter rent faktisk svarer til deres holdninger, om de føler sig kompetente til at deltage i det politiske liv, om de føler sig hørt af politikerne og om de er tolerante over for folk med helt andre politiske anskuelser.

Intelligens er vigtigst

På de fleste parametre, som Stig Hebbelstrup har valgt at måle på, viser der sig altså en markant mindre effekt af uddannelse, når man tager højde for folks forskellige personligheder og intelligens.

- Intelligensen er klart det vigtigste i forhold til de aspekter af GDM, som jeg har undersøgt. Ser vi eksempelvis på tolerancen over for politiske modstandere, er det meget tydeligt, at dem med høje IQ er mere parate til også at lade ytringsfriheden gælde for ekstreme grupper så som nynazister, fortæller han.

Også når man ser på om der er overensstemmelse mellem ens holdninger og det parti man stemmer på, viser det sig, at intelligens er klart den mest afgørende faktor, og det giver god mening, mener Stig Hebbelstrup.

- At finde ud af hvad ens egne interesser og holdninger er, og derefter se på, hvordan det spiller sammen med de politiske partier, er faktisk meget tæt på en intelligenstest. Det handler om at bearbejde informationer, tænke abstrakt og se sammenhænge, siger han. 
                                                                                           

Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk