300 billioner gåder
Livet i menneskets celler er komplekst. SDU-forskere har fået 60 millioner kroner til at løse nogle af cellernes gåder
”Det ligger i mine gener”, siger vi ofte, når vi taler om os selv.
Og det er sandt, for generne udgør en del af vores DNA, altså vores arvemasse, som er det, der bestemmer, hvorfor vi bliver, som vi bliver. Altså hvorfor nogle bliver høje, andre lave, hvorfor nogle har brune øjne, andre blå øjne, hvorfor nogle tager på, bare de ser en vingummi, og andre kan drikke piskefløde, uden at tallene på badevægten flytter sig en tøddel. Hvorfor nogle bliver hurtigere krumryggede end andre, hvorfor nogle døjer med sukkersyge, andre bliver ramt af kræft og hvorfor - ja, fortsæt selv….
Svarene ligger blandt andet gemt i proteinerne som afkodes fra vores gener. Ikke proteiner som i bøffen på middagsbordet, men proteiner, som er stoffer i alle levende organismer. Og lidt flere tal på bordet giver nok også en god forklaring på, hvorfor det – selv om vi befinder os i 2014 - ikke er helt lige til at ryste svarene ud af ærmet: Mennesket indeholder nemlig mindst 250 forskellige typer celler. Hver eneste celle indeholder identisk DNA med 21.000 gener, og for hvert gen kan der afkodes fra et til mange forskellige proteiner. En typisk menneskecelle producerer derfor mindst 100.000 forskellige proteiner i varierende mængder. Endelig består menneskets krop af – hold fast – mindst 300 billioner celler.
Om cellerne er hudceller, muskelceller, fedtceller, hårceller, hjerneceller, leverceller etc. afhænger af, hvilke proteiner de producerer og af samspillet imellem disse proteiner. Proteiner har derfor også stor betydning for, om vi bliver syge.
Udøvende magt
– Proteinerne er den udøvende magt i cellerne, forklarer Ole Nørregaard Jensen. Han er professor og leder af SDU’s Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han står også i spidsen for et nyt forskningscenter, som i 29 forskellige projekter leder efter nogle af svarene på, hvorfor vi udvikler os, som vi gør, og ikke mindst hvad der går galt, og hvor det går galt, når denne udvikling ikke går lige efter bogen. Centret med navnet VILLUM Center for Bioanalytical Sciences er blevet til på baggrund af en bevilling fra VILLUM Fonden på 60 millioner kroner.
Fejlprogrammerede celler
Forskningen i cellernes proteiner er vigtig både i forhold til vores viden om, hvordan livet fungerer, og hvad der sker, når vi bliver syge.
– Mennesket starter som én befrugtet celle, som derefter deler sig igen og igen og igen og bliver til mere end 300 billioner celler. Hver celle bliver undervejs i sin udvikling omprogrammeret til at varetage en special-funktion. Men indimellem går der noget galt i denne meget komplekse programmeringsproces, som involverer både proteiner og DNA. Man får eksempelvis sukkersyge, fordi noget går i fisk i bugspytkirtel-cellernes proteiner eller i immunforsvarets proteiner, så kroppen ikke producerer tilstrækkeligt med insulin. Hvis man kan finde frem til, hvordan og hvornår bugspytkirtlens celler opstår, kan man måske om-programmere syge celler ved at tilføre netop de gener eller proteiner, der får dem til at virke som de skal, forklarer Ole Nørregaard Jensen som et eksempel på celle-forskning.
Det er blandt andet også forskningen i, hvorfor nogle celler pludselig deler sig og bliver til kræftknuder, og hvorfor nogle mennesker producerer flere af de ”onde” fedtceller, som sætter sig på sidebenene, mens andre producerer flere af de ”gode” fedtceller, som kroppen bruger til at danne varme og energi.
Af Trine Bergman, trb@sdu.dk
