Fra gammel brie til biogas
Kan man omdanne borgernes madrester til god biogas? SDU-forsker skal give svaret, som kan have store økonomiske og miljømæssige perspektiver
En halv bakke gammel leverpostej, resterne fra en dåse tun og en halv liter ildelugtende yoghurt.
Det er nogle af de ingredienser, som umiddelbart efter påske og året ud vil fylde i laboratoriet hos adjunkt
Lorie Hamelin fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet. 
Som den første i Danmark skal hun undersøge, om man kan omdanne madaffald fra landets husstande til biogas af god kvalitet.
Anlæg skal kværne affaldet
Nu bliver det meste af skraldet brændt af på det lokale forbrændingsanlæg, og selv om energien omdannes til fjernvarme eller elektricitet, leder man efter alternative metoder.
Derfor har en fynsk virksomhed, N.C. Miljø, udviklet et anlæg, der kan knuse og kværne affaldet fra husholdninger, så plastic, glas og metalstumper bliver skilt fra madresterne.
Herefter omdannes de organiske rester til en såkaldt biopulp helt uden brug af kemikalier, enzymer eller opvarmning, som det ellers har været tilfældet i andre tidligere forsøg. Det eneste, som tilsættes, er lidt vand. Biopulpen kan herefter blive til biogas.
Affald fra supermarkeder er tidligere testet
- Min opgave bliver blandt andet at undersøge kvaliteten af hele den proces. Er produktionen af biogas stabil nok, og er den fri for skadelige stoffer som tungmetaller eller ftalater fra plastic, fortæller Lorie Hamelin.
Hun tilføjer, at anlægget tidligere har været testet med madaffald fra supermarkeder, og at det giver en forholdsvis homogen biomasse.
- Men supermarkederne ved meget præcist, hvad de smider ud, fordi de skal scanne de varer, de ikke bruger. Så deres affald er bedre sorteret og mere stabilt, siger SDU-forskeren.
Kan blive kommerciel succes
Viser det sig, at biogas, brygget på madaffald, er af tilstrækkelig god kvalitet, kan det udvikle sig til en indbringende forretning for de virksomheder, som er indblandet i projektet.
Den kommercielle succes handler dog også om restproduktet, nemlig den afgassede biomasse, som gerne skulle være egnet til gødning.
- Der er allerede stor international bevågenhed for hele vores projekt. Blandt andet fra en kinesisk partner, fortæller Lorie Hamelin.
Biogas har mange fordele
Ifølge Lorie Hamelin har biogas en række fordele, som kan hjælpe Danmark med at opfylde sine energi- og miljømål.
Først og fremmest er biogas fleksibelt, så det kan lagres og bruges på mange måder. For eksempel kan det opgraderes og sendes ind i naturgasnettet. Eller det kan bruges i transportsektoren som brændstof til tung transport, og derfor passer det godt til fremtidens energiforsyning.
Desuden peger Lorie Hamelin på, at hvis vi genbruger organisk affald, kan vi tilføre jorden næringsstoffer, som fosfor, kvælstof og kalium, der ellers går tabt i forbrændingen.
Konklusion forventes ved årsskiftet
- Derfor har konceptet mange perspektiver, og det er vigtigt, at vi skaber den nødvendige knowhow for virksomhederne, siger hun.
Ved udgangen af 2015 forventer hun at kunne konkludere, om den nye metode producerer et brugbart og rentabelt produkt.
Projekt hedder Urban Energy, og det støttes økonomisk af et program (EUDP) under Energistyrelsen.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
