Skip to main content
Ny Viden

Risalabønner

(til 6 personer – opskrift af Klavs Styrbæk)

Grød:

  • 100 g gode risottoris
  • 50 g sukker
  • 5 dl sødmælk
  • 2½ dl piskefløde + 2½ dl til flødeskum
  • 1 stang vanilje

Gør sådan:

Skyl risottorisene helt rene i rindende koldt vand indtil vandet er klart.
Bring risene i kog i 1½ dl vand og lad dem simre i ca. 5 minutter til vandet er kogt næsten væk.
Bland mælk og fløde og tilsæt blandingen langsomt til risene under omrøring, mens risene koger op igen.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud i sukkeret og læg både korn og den halve stang i gryden sammen med en knivspids salt.
Lad grøden simre i ca. 30 minutter og rør i den ind imellem – der må gerne være lidt kerne tilbage i risene, når de er færdige.
Sæt den færdige grød til afkøling i køleskab – dæk med film, så den ikke danner skorpe.

Vaniljebønner:

  • 1 dl små, hvide bønner (flageoletbønner)
  • 5 dl vand + 1½ dl vand
  • ½ vaniljestang
  • 1 spsk. sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 g calciumklorid
  • 1-2 dråber benzaldehyd (evt. mandelessens)

Gør sådan:

Udblød bønnerne dagen før i koldt vand.
Bring bønnerne i kog med 5 dl vand, flæk en vaniljestang, skrab kornene ud i sukkeret og put det hele i gryden.
Tilsæt calciumklorid og lad bønnerne koge i ca. 1 time ved svag varme uden låg. Rør i dem ind imellem, så sukkeret ikke sætter sig. Bønnerne er færdige, når alt vandet er kogt væk og de er let glaserede.

Anretning:
Hak bønnerne groft (gem en enkelt!) og smag dem til med benzaldehyd eller mandelsessens og vend dem i risene. Pisk fløden let og vend skummet forsigtigt i den stuetempererede bønnerisengrød.
Anret smukt i en skål – husk at komme den hele bønne i og hav en gave klar til den heldige. Server kirsebærsauce eller råsyltede brombær til.

Videnskabelig forklaring:
Når du tilsætter calciumklorid til bønner, der skal koges, undgår du at de koger i stykker eller bliver melede, fordi du styrker bønnernes yderste lag af celler, mens det indre holdes blødt.

Redaktionen afsluttet: