Sportsatleter har styr på karrieren
Over halvdelen af danske elitesportsudøvere har en bachelorgrad, viser undersøgelse
Selv om man har brugt det meste af sin ungdom på at dyrke sport på højeste eliteplan, betyder det ikke, at man efterfølgende betaler prisen i form af en dårligere erhvervskarriere.
Faktisk har elitesportsudøvere en højere uddannelse end gennemsnittet. 
Det er nogle af de foreløbige konklusioner i en ph.d.-afhandling, som Andreas Küttel fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet arbejder på.
Danske atleter planlægger fremtiden
I sin ph.d.-afhandling ser Andreas Küttel blandt andet på, hvordan elitesportsudøvere klarer sig i overgangen til den civile karriere, og hvilke støtteordninger de har været tilbudt som aktive.
Han sammenligner forholdene i Danmark, Schweiz og Polen og får derved inddraget mere end 30 sportsdiscipliner fra fodbold, håndbold, roning, atletik og til diverse vinterdiscipliner.
- I Danmark stopper eliteudøveren typisk omkring de 30 år. Det er kun ti procent, som ikke har lagt planer for fremtiden, og det tal er mindre end de øvrige lande, jeg sammenligner med i min afhandling, fortæller SDU-forskeren.
Over halvdelen har en bachelorgrad
Han tilføjer, at over halvdelen af de danske sportsatleter har en bachelorgrad, og derudover er 29 procent udstyret med en kandidatgrad.
- Det er meget fine tal og i virkeligheden højere end i den øvrige befolkning. Det viser, at de forskellige special-tilbud hvor elitesportsudøvere kan læse under særlige betingelser på gymnasier og universiteter, virker.
Ifølge Andreas Küttel er det sandsynligvis også en væsentlig del af forklaringen på, at danske atleter ofte selv træffer beslutningen om at indstille livet på sportsarenaerne. Som begrundelse angiver de typisk manglende motivation, nye jobmuligheder samt familieforhold.
Mange forskellige job
Undersøgelserne viser også, at flere herhjemme får job udenfor sportens verden end i eksempelvis Polen.
Selv om der i Danmark også er nogle, der bliver trænere eller sportscoaches, ender mange som eksempelvis økonomer, fysioterapeuter, læger, designere eller håndværkere.
- Generelt klarer sportsfolkene sig fint karrieremæssigt. Ganske vist kommer de først ud på jobmarkedet som 30-35-årige, men ud over deres uddannelse har de også udviklet personlige egenskaber som robusthed og målrettethed. Så mange har faktisk et godt afsæt til en civil karriere, siger Andreas Küttel.
Overgangen fra aktiv kan være svær
Hans afhandling viser desuden, at udøvere der oplever overgangen fra aktiv eliteudøver som svær, tilsyneladende har haft hele deres netværk inden for sporten.
- Nu skal de til at genfinde deres gamle kontakter, og det er en ny situation, hvor de måske føler sig underlegne. Som eliteudøvere har de skullet være egoistiske og forvente, at omgivelserne gik på kompromis for at støtte deres mål, påpeger Andreas Küttel.
Ifølge ham er det også vanskeligt for den enkelte sportsudøver at indhente råd og forberede sig på at forlade sin idrætsgren, selv om Team Danmark tilbyder en speciel service til det.
- Så længe du er aktiv på eliteniveau, er kulturen, at du bruger al din fokus på den næste store konkurrence. Og begynder du i god tid at tale om at trappe ned, stiller du dig måske i et dårligt lys over for trænere og sponsorer. Og du frygter måske, at du så vil miste din plads til en konkurrent.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
