EU-afstemning for dummies
Har du helt styr på, hvad det egentlig er, vi skal stemme om den 3. december? Og hvad er scenarierne ved et ”Ja” og et ”Nej”? Ny Viden har spurgt adjunkt, ph.d., Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Juridisk Institut, som bla. har EU-strafferet og retsforbeholdet som forskningsområder.
Hvad stemmer vi om?
- Grundlæggende stemmer vi faktisk om Danmarks relation til EU. Som det er lige nu, er Danmark i retssammenhæng ikke et EU-land. Vi er derfor ikke omfattet af EU-reglerne på området. Med en tilvalgsordning får vi mulighed for at vælge, om vi vil være med i de enkelte regler som f.eks. reglerne om et nyt Europol.
Hvad sker der, hvis vi stemmer ”Nej”?
- Stemmer vi nej, vil vi fremover ikke kunne deltage i Europolsamarbejdet på den gamle lovs vilkår.
- Derfor må vi søge at få parallelaftaler (særaftaler), hver gang vi vil benytte Europol til at fange internationale forbrydere. En parrallelaftale kan nemt tage 5 år at få i stand.
- Hvis retssamarbejdet i EU er en julefrokost, så er vi dem, der ikke kan lide sild. Lige nu, får vi lov at gå til bords alligevel – men fremover bliver devisen: Spiser du ikke sild, kan du ikke komme med.
Hvad sker der, hvis vi stemmer ”Ja”?
- Stemmer vi ja, bliver vi – på retsområdet – et fuldgyldigt EU-land. Det betyder, at vi har fuldt samarbejde med Europol om international kriminalitet og international efterforskning.
- Det betyder dog også, at Europol og Schengen får overstatslig status – til gengæld vil det også betyde, at hvis der kommer nye regler som fx ”Europol 3.0”, efter vi nu er ved at gå fra ”Europol 1.0” til ”Europol 2.0” kan vi frit vælge til eller fra igen.
- Så kan vi så at sige sidde med i julefrokostens festudvalg.
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
