Marksprøjter kan sikre os rene drikkevand
Landmænd kan begrænse deres forbrug af sprøjtemidler med 70 til 95 procent ved at bruge en intelligent sprøjtebom, som selv identificerer ukrudtet. Metoden mindsker risikoen for, at pesticider ender i vores grundvand
I mange år har det været et problem, at giftrester fra landbrugets marksprøjter ender i grundvandet, forurener vores drikkevand og dermed udgør en sundhedsfare. 
Sådan behøver det ikke være. Forsker Morten Stigaard Laursen udviklede i sin ph.d-afhandling ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet en matematisk algoritme, som i en computerstyret sprøjtedyse gennem et lille kamera kan skelne mellem ukrudt, afgrøder og almindelig jord.
-Styreprogrammet i computeren er lavet, så bommen kun sprøjter pesticider ud i små afgrænsede områder, hvis kameraet ser ukrudt i dem. Det vil sige, at ukrudtsfrie områder på marken ikke bliver sprøjtet. Derved reduceres brugen af sprøjtemidler betragteligt, siger Morten Stigaard Laursen.
Kameraet ser ukrudt
Forskere har længe arbejdet på at finde ud af, hvad landmanden kan gøre for at undgå at sprøjte på andet end ukrudtet, men tidligere løsninger har ikke knækket koden - for eksempel i forhold til, hvordan et kamera kan genkende de forskellige planter, når bladene lapper ind over hinanden.
Morten Stigaard Laursens algoritme har løst problemet på majsmarkerne. Det lille kamera sidder ved sprøjtedyserne, og hans matematiske udregninger betyder, at kameraet kan kende forskel på planternes blade. Det er kun, når kameraet identificerer en vis mængde ukrudt, at dyserne sender sprøjtemiddel ud.
Projektet med reduktionen af sprøjtemidler har været et større samarbejde mellem universiteter og private virksomheder, hvor Morten Stigaard Laursen har stået for udviklingen og test af algoritmen i majsmarker. Projektgruppen afprøvede teknikken i praksis i et omfattende forsøg på en mark ved Slagelse sidste år.
Her kørte forskerne forsøget med forskellige behandlinger fordelt tilfældigt og med gentagelser over 640 små områder på 3x4 meter, hvor kamera og computerstyring blev testet af en robot. Håbet var at reducere mængden af sprøjtemidler med 50 procent, men det endelige resultat viste sig endnu bedre i den pågældende mark.
For dyr til at sætte i produktion nu
En del af marken blev sprøjtet på den almindelige måde. På den del af marken, hvor den nye teknik blev brugt, var andelen af sprøjtemiddel nede på mellem 5 og 30 procent af det normale forbrug. Forskellen i tallene opstår, fordi nogle dele af marken har mere ukrudt end andre, og der derfor bliver sprøjtet mere.
-Der er bare én hurdle. Kombinationen af computerstyrede dyser og kamera er stadig for dyr i forhold til, at landmændene kan begynde at bruge den i praksis. Man skal kunne køre hurtigere - op til 12 kilometer i timen - for at få kapaciteten op og dermed prisen for hver behandlet hektar ned. Dette er tilfældet for flere udfordringer i landbruget, som man forsøger at løse med kamerateknologi, fortæller Morten Stigaard Laursen.
Resultatet er altså første skridt på vejen. Det næste er at få udviklet et kamera, der kan få kapaciteten i vejret og produktionsprisen ned. Den største udfordring er her at udvikle et kamerasystem, som skal kunne fungere i hastigheder på op mod 25 kilometer i timen.
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
