Sådan virker fordøjelsessystemet

Når vi beslutter os for at snuppe et stykke af moster Odas kringle, sætter vi samtidig gang i en proces og et nøje indstuderet teamwork, som de færreste tænker over.

Først tygger vi kringlen i stykker, og fra munden går kagemosen gennem svælget og ned i spiserøret. Kringlen tilbagelægger denne strækning på fem til ti sekunder.

Spiserøret bevæger sig som en tilskuerbølge på et fodboldstadion – røret udvider sig og lukker sig igen bag kagen. På den måde er der ikke noget, som kan ryge op igen.

Første stop er mavesækken

Nederste del af spiserøret holdes lukket af en ringformet muskel, som imidlertid åbner sig og giver plads for, at kagen kan dumpe ned i mavesækken.

Her bliver den yderligere nedbrudt til partikler, som typisk er under 0,2 millimeter.

Simple kulhydrater som ris eller pasta bliver allerede efter et par timer sendt videre gennem tolvfingertarmen til tyndtarmen, mens kød og andre proteiner er op til seks timer om at nå frem til tyndtarmen.

Næring optages i blodet

Her finder den egentlige fordøjelse sted, og næringen optages i blodet.

Alt hvad vi fordøjer – sukkerstoffer, protein, fedt, medicin, alkohol – optages fra tarmene til blodbanen og føres direkte over i leveren.

Resterne skubbes ud i tyktarmen. Herfra sendes de ubrugelige rester videre til endetarmen og helt ud af kroppen.

Fordøjelsen starter i munden

Rent fysiologisk sidder første del af fordøjelsessystemet i munden. Det er spytkirtler, som producerer op til en liter om dagen. Spyttet indeholder bakteriedræbende stoffer og er med til at opløse maden.

Bag munden fører et to centimeter bredt spiserør ned i halsen, hvorefter det rammer lidt ved siden af toppen på mavesækken.

Mavesækken sidder længere oppe, end de fleste tror. Den begynder lige under venstre brystvorte og slutter under højre ribbensbue.

Det meste foregår i tyndtarmen

Tyndtarmen slanger sig rundt til alle sider med sine syv meter, indtil den går over i tyktarmen.

Tyndtarmen er elastisk, så når man hopper op og ned på en trampolin, hopper tyndtarmen bare med. Og når man danser, skvulper den med.

Tyndtarmen søger at udnytte sine flader mest muligt – ellers skulle den have en længde på op til 18 meter for at have tilstrækkelig stor fordøjelsesoverflade.

Samspil med bakterier

Samspillet mellem os mennesker og vores bakterier er indrettet sådan, at jo højere oppe i fordøjelsessystemet – jo færre bakterier.

Derfor er der mange i tyndtarmen, men flest i tyk- og endetarmen.

Det store mikrobefælleskab nedbryder ufordøjelig mad og deler den med os, giver vores tarm energi, fremstiller vitaminer og nedbryder gifte.

Stort politiarbejde i tarmene

Hvis du undrer dig over, at dit immunforsvar tillader så mange bakterier at tage permanent ophold i dine tarme, så hører det med, at størstedelen af dit immunforsvar også findes i tarmen.

Vores immunceller skelner mellem dårlige og gode bakterier og lader de gode være.

Det kræver et imponerende kontrol- og politiarbejde, som forskerne fortsat ikke helt ved, hvordan fungerer. 

Læs mere

Om de mange bakterier i tarmen, som er med til at give dig en god mavefornemmelse.