Forsker vil udvikle bedre høretests

Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk, 20-04-2018

Snakken går lystigt omkring bordet. Ordene flyver gennem luften, og der bliver grinet og skålet i takt til musikken. Men for nogle er det slet ikke hyggeligt. Lydene flyder sammen, og stemmerne bliver til uforståelig støj. De har svært ved at høre, hvad der bliver sagt.

Høreforeningen anslår, at cirka 800.000 danskere har problemer med hørelsen. Når man får en hørenedsættelse kan det især være svært at høre, når der er mange lyde til stede samtidigt.

Mange tror, at der bare skal skrues op for lydstyrken, når man får en hørenedsættelse. Så simpelt er det desværre ikke - hørelsen er meget kompleks.

- En hørenedsættelse kan føre til social isolation, depression, svækket hukommelse og nedsat indlærings- og arbejdsevne. En hørenedsættelse er ikke alene et problem for den enkelte og dennes pårørende. Beregninger viser, at høreproblemer hvert år medfører et betydeligt produktionstab. En hørenedsættelse kan have store konsekvenser, forklarer akustikforsker Ellen Raben Pedersen fra SDU Electrical Engineering.

Med i finale

Hun har gjort det til sin forskningsmetier at evaluere og forbedre høretests, som bruges i danske høreklinikker. Da Ellen Raben Pedersen gerne vil nå bredt ud med sin viden og gerne vil styrke sin evne i at formidle også til folk uden for hendes eget fagområde, har hun meldt sig til årets Ph.d. Cup, hvor hun nu er blandt konkurrencens fem finalister.

Ph.d. Cup er en formidlingskonkurrence, udviklet i et samarbejde mellem Dagbladet Information, DR og Lundbeckfonden. Formålet er at skabe omtale i den brede offentlighed af forskningen og sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger fra landets universiteter.

Konkurrencen munder tirsdag ud i et stort finaleshow i DR's Koncertsal, hvor hver af de fem finalister får tre minutter til at fortælle om deres forskning.

Nøjagtige og præcise tests

- I mit ph.d.-projekt har mit fokus været på såkaldte taleforståelighedstests. Sådanne tests har til formål at sætte tal på evnen til at høre tale i støj, for eksempel ved et middagsselskab, siger Ellen Raben Pedersen. Da det var uklart, hvor nøjagtige og præcise testene er, har hun evalueret testene, og det har ført til større viden om testene, men også viden, som kan bruges til at lave nye og endnu bedre tests.

Taleforståelighedstests bruges ikke kun på landets høreklinikker. De bruges også af høreapparatindustrien til at udvikle nye høreapparater og til at forske i, hvordan hørelsen fungerer.

Bedre tests bidrager derfor ikke kun til at hjælpe patienter med høreproblemer her og nu men også til, at vi får større viden om hørelsen og kan afhjælpe endnu flere høreproblemer i fremtiden.

Ellen Raben Pedersens forskning er støttet af Oticon Fonden.

Kritisk overfor tests

Siden Ellen Raben Pedersen blev civilingeniør i Fysik og Teknologi i 2007 fra SDU, har hun arbejdet og forsket indenfor hørelse. Blandt andet har hun været involveret i et større forskningsprojekt om klassiske musikeres hørelse. Hendes fokus var på at udvikle det perfekte høreværn, som gør musikere i stand til at høre instrumenterne uden at hørelsen tager skade på lang sigt.

Derudover har hun lavet en brugerbaseret høretest. I testen bliver der afspillet sætninger sammen med støj. Patienten skal for hvert afspillet ord vælge et svar på en skærm. Testen bruges i dag på flere høreklinikker og har også været brugt i forskningsprojekter. Den blev blandt andet brugt i et projekt om musiktræning hos unge med cochlear implantat - et avanceret høreapparat indopereret i øret.

- Jeg er nok blevet lidt miljøskadet ved at forske indgående i tests. Jeg er blevet enormt bevidst om usikkerheden i tests. Generelt tester vi for alt mellem himmel og jord, men er vi sikre på, at testene rent faktisk afslører det, som vi gerne vil have svar på? Det er jeg blevet mere kritisk omkring, siger Ellen Raben Pedersen.

Finalen i årets Ph.d Cup vises på DR2 fredag 27. april kl. 21.30.