På jagt efter flere skeletter

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk, 13-08-2018

Knoglerester fra omkring 80 forskellige mennesker er i løbet af juni måned gravet op fra en nedlagt kirkegård ved Haagerup på Midtfyn.

Det er SDU, som sammen med det lokale Øhavsmuseet har ledet en feltskole, hvor en gruppe studerende har stået for udgravningerne.

Skeletterne er mere end 500 år gamle, og det er anden sommer i træk, at universitetet og museet graver skeletter frem fra den tidligere kirkegård.

– Det er et stort arbejde, fordi skeletterne ligger i lag. En grav fungerer kun i en bestemt årrække, og herefter begraver man en ny person samme sted. Derfor er der mange løse knogler i jorden, og i år har vi fundet skeletdele i syv forskellige lag.

Det fortæller postdoc Dorthe Dangvard Pedersen fra Retsantropologisk Afdeling ved SDU.

I alt forventer forskerne, at der ligger op imod 4000 skeletter på kirkegården, og det er Dorthe Dangvard Pedersens store håb, at det i de kommende år bliver muligt at grave dem alle op.

”

Det vil stille os i en helt unik situation, fordi vi vil få mulighed for at studere, hvordan et helt bondesamfund levede i middelalderen.

Dorthe Dangvard Pedersen, arkæolog og ph.d.

Skeletter kan lære os meget

– Ved at studere de mange skeletter vil vi kunne lære om befolkningens levevilkår, sygdomme, levealder og sammensætning. Og vi vil kunne sammenligne disse data med, hvad vi ved om byboere fra samme tid, forklarer SDU-forskeren.

Dorthe Dangvard Pedersen tilføjer imidlertid, at en analyse af så mange skeletter ikke alene vil kræve mange forskellige fagspecialister, men også mange penge til selve udgravningen.

– Det er et stort projekt, som kun bliver muligt, hvis vi kan få økonomisk støtte via fonde. Det vil vi undersøge muligheden for i de kommende måneder, siger hun.

Udgravningerne ved en nedlagt kirkegård ved Haagerup på Midtfyn.

Imens gælder det om at få vasket og analyseret knoglerne fra de 80 individer, som blev gravet op i juni. Siden skal de indgå i SDU’s skeletsamling. Kirken ved Haagerup eksisterede fra omkring år 1100 og frem til 1555, hvor den blev revet ned.

I samme periode lå der henholdsvis et kloster og et slot i området – nemlig ved Brahetrolleborg og Arreskov. Den kendsgerning gør ifølge SDU- forskeren ikke området mindre interessant, fordi det dermed har været kongen og kirken, der ejede jorden, som de lokale har dyrket.

– Vi ved altså en del om egnen, og nu har vi mulighed for at undersøge, hvilken betydning bønderne i Haagerup har haft i forhold til at udnytte de lokale ressourcer i området i middelalderen, siger hun.

Fotos: Lars Skaaning

Læs flere artikler fra Ny Viden