Designerstole kan også få en mediekarriere

Det har designikoner som Ægget, Eames Lounge Chair og Panton Chair for længst demonstreret med deres globale tilstedeværelse. 

De er blevet mediestjerner. I tidens visuelle kultur, hvor vi dagligt forbruger billeder og bombarderes med dem, har designerstolene endda fået nye roller hos forbrugerne, hvor de forbruges på sociale medier, indgår i spil og købes som miniaturemøbler. 

Nyere møbeldesign opnår derfor først ikonstatus, når det over en længere årrække har gjort sig bemærket på sociale medier, museer, i bøger og er blevet populære i befolkningen. Men ved at undersøge nyere stoles mediagenitet – deres medietække – kan man vurdere deres ikonpotentiale. 

Det har ph.d Rosita Satells gjort i afhandlingen Født som ikon? Mediernes betydning for nyere møbeldesign, der er resultatet af hendes erhvervs-ph.d. ved Institut for Design og Kommunikation på SDU og museet Trapholt i Kolding. 


I afhandlingen kortlægger hun en række designerstoles mediekarriere for at finde ud af, hvorfor nogle stole eksponeres, forbruges og dyrkes som ikoner, mens andre hurtigt forsvinder igen. Hun undersøger også i detaljen, hvad der kendetegner de stole, som både får en flot mediekarriere og kan gøre sig gældende inden for designkulturen.

Afhandlingens mest overraskende resultat er, at designerstolenes kvaliteter – fx form og udtryk -  er mere afgørende for stolenes mediekarriere end medielogikker, selv i en tid, hvor store dele af vores liv ellers leves på medier. 

-Det som afgør, om stole slår an i medierne, kan i høj grad føres tilbage til stolen selv og dens mediagene træk. Vegetal Chair af de kendte franske designbrødre Bouroullec og Vitra er en eksemplarisk case, fordi stolens iøjnefaldende udtryk og innovative designproces hænger sammen som en fortælling om fascinationen af vækstprocesser i naturen, forklarer Rosita Satell.

Hun tilføjer, at det i  Vegetal særligt kommer til udtryk i stolens mønster, der miner forgreninger. Navnet, der betyder vækst eller plante, understreger også fortællingen om natur. 

- En fortælling, der blev foldet ud i en gennemført markedsføringskampagne med afsæt i designernes proces gennem tegninger og videoer. Stolen virkede nærmest plantet som en mediebesked, og den har siden lanceringen haft meget stor gennemslagskraft både i arkitekt- og designmagasiner, på museer og sociale medier, fortsætter Rosita Satell og følger op med endnu et eksempel:

- Helt anderledes ser det ud med Minuscule af en de førende danske møbeldesignere Cecilie Manz og Fritz Hansen. Ligesom

- Vegetal blev stolen båret ind på markedet med en stærk markedsføringshistorie, der blandt andet lagde vægt på stolens stærke håndværkstradition gennem eksempelvis Manz’ skitser fra designprocessen og en video, hvor stolen blev håndpolstret. Men Minuscule får aldrig etableret sig, og her seks år efter lanceringen har stolen ganske begrænset synlighed i mediebilledet, siger Rosita Satell.  

Svaret på afhandlingens titel Født som ikon? bliver på den måde, at uanset veltilrettelagt og billedrig markedsføring og en allestedsnærværende mediekultur, så kan en ikonisk status i et møbel hverken presses frem af designeren, producenten eller medierne.

- Møbler behandles dog ofte som ikoner i livsstilsmagasiner og på sociale medier, men det kræver både eksponering, mediagene træk og tid, hvis en stol skal blive et ikon. Parametrene for ikonstatus er, at stolen bruges på tværs af brancher, optræder både inden for finkultur og populærkultur, og er kommet på museum på grund af det, den kan som stol. 

- Ægget og Eames Lounge Chair er blandt verdens mest fotograferede stole og optræder både på sociale medier, i film, bøger og reklamer mv. Og det store spørgsmål er selvfølgelig om Vegetal og det andet nyere møbeldesign, jeg har undersøgt, også er her om 20 år, understreger ph.d Rosita Satell. 

Meget taler i hvert fald for, at nutidens medierede og visuelt fokuserede verden sikrer en langt større udbredelse af designerstole end tidligere.

-Det er kendetegnende for vores tid, at der er et stort visuelt forbrug af møbler. Designerstole har et bredere liv og kommer ud til flere af os, fordi stole er i dag også billeder. Folk ejer dem måske ikke, men har billedet og kan på den måde vise, at de kender møblerne og derigennem opbygger deres identitet, konkluderer ph.d Rosita Satell og understreger, at hendes afhandling tydeligt viser, at mediering af møbler er helt anderledes i dag end tidligere.

- Der har altid været bevidsthed om billeder og medier inden for møbeldesign. Arne Jacobsen ringede eksempelvis straks til Politiken blot nyt design begyndte at tage form på papiret. Men i dag er stolen blevet et kulturelt objekt, som folk også leger med. De broderer designerstolene eller konkurrerer om, hvem der kan bygge den flotteste miniature-designerstol. Ligesom det er meget tydeligt, at der er en meget legende og humoristisk gengivelse af designermøblerne på sociale medier.