Klog på 40 vigtige humanistiske opfindelser
Det er tid til at sætte fokus på de humanistiske succeshistorier, mener SDU-professor. Sammen med to forskerkollegaer udgiver han bogen ”Verden ifølge humaniora” om 40 banebrydende begreber, der former vores virkelighed.
Store og banebrydende humanistiske opdagelser bliver aldrig ligeså håndgribelige som patenter, robotter eller mobiltelefoner, der siger klonk, når man banker på dem.
Men humanioras landvindinger skal fejres alligevel, fordi de har en helt fundamental betydning for menneskers forståelse for og handlen i verden.
Det er grundtanken bag den nye bog Verden ifølge humaniora, som litteraturprofessor Anders Engberg-Pedersen fra Institut for Kulturvidenskaber nu udgiver - sammen med sine forskerkollegaer lektor Mikkel Bille fra RUC og lektor Karen Gram-Skjoldager fra Aarhus Universitet.
Vedholdende krisefortælling
Vi bad SDU’s litteraturprofessor Anders Engberg-Pedersen udvælge tre begreber fra bogen, som er særligt bemærkelsesværdige. Dem får du begreb om i løbet af denne artikels tre faktabokse.
Fakta: Bullshit
Bullshit er et udsagn, hvis sandhed eller usandhed afsenderen er ligeglad med, som den amerikanske filosof Harry Frankfurt har defineret det. Formålet med bullshit er at spille på folks følelser og på den måde fremme sin egen dagsorden, og USA’s præsident Trump er blandt de politikere, der benytter sig meget af bullshit.
Christian Kock, der fortæller om begrebet, påpeger også, at bullshit er et farligt og dominerende træk ved vores kultur, fordi alle efterhånden forventes at have meninger om alt, uanset om de ved noget. Og så svækkes vores evne til at være opmærksomme på, hvordan tingene faktisk er. Derfor er bullshit i det lange løb måske farligere end løgnen.
Kilde: Verden ifølge humaniora
Ideen til bogen, der inviterer til at fejre og værdsætte humanistiske forskning noget mere, er født ud af den vedholdende krisefortælling om, at humaniora er irrelevant og uden værdi:
”Der er brug for en ny fortælling om humaniora, som udfordrer krisefortællingen om et videnskabeligt felt, der bare sidder i elfenbenstårnet og uddanner til tårnhøj arbejdsløshed
Anders Engberg-Pedersen uddyber:
- Med bogen stikker vi snuden i sporet og viser, hvad der konkret sker inden for den humanistiske forskning og ikke mindst, hvordan den humanvidenskabelige forsknings indsigter og opfindelser forandrer vores forståelse af verden.
Fakta: Tankens afkolonisering
Da Nelson Mandela i 1960’erne - på rundtur for at skaffe støtte til sin kamp mod apartheid - skulle flyve med Ethiopian Airlines fra Khartoum i Sudan, blev han grebet af angst, da han så en sort pilot i cockpittet. Hvordan kunne en sort person udføre en hvid mands job og styre en flyvemaskine?
Mandela forklarer i sin selvbiografi, hvordan han måtte irettesætte sig selv. Han var faldet i kolonialismens mentale fælde og skældte sig selv ud for at have den slags tanker. Den historie er et eksempel på tankens afkolonisering – et begreb den kenyanske forfatter og litteraturteoretiker Ngũgĩ wa Thiong’o har introduceret - som Casper Andersen beretter, beskriver det en proces og et ideal om at frigøre sig fra kolonialismens rodfæstede måder at tænke på, som også skabte en særlig mentalitet hos de koloniserede: Vestens historie, kulturelle udtryksformer og videnskab fremstod som et universelt højdepunkt, som de koloniserede i kraft af deres egen kultur, historie og race umuligt kunne komme på højde med. Ikke bare samfundet, men også tanken skulle afkoloniseres og skal det stadig.
Kilde: Verden ifølge humaniora
For – understreger forfatterne bag Verden ifølge humaniora – de humanistiske opdagelser er ligeså mangfoldige og væsentlige som dem inden for naturvidenskab og teknologi.
De virker bare på en anden måde, fordi humanistiske forskere udvikler begreber i stedet for konkrete dimser.
- Begreber kan forstås som opfindelser, der kan gribe direkte ind i vores hverdag. De former vores forståelse af verden omkring os, skaber afklaring og indsigt og åbner nye muligheder for at handle, som det forklares i bogen.
Humanistiske indsigter
Og professor Anders Engberg-Pedersen uddyber:
- Med bogen håber vi at kunne gøre opmærksom på, hvor meget vi trækker på de humanistiske indsigter - både i vores daglige liv, og når der sker teknologiske fremskridt.
- Eksempelvis var den første grammatik for sanskrit udviklet for 2500 år siden inspirationskilde for udviklingen af de computeralgoritmer i midten af det 20. århundrede.
Fakta: Abjektet
Hvorfor er der så mange grænser mellem de levende og de døde i nutidens Danmark. Kølerummet, kisten, graven, ligklædet, blomsterne, fortællingerne om afdøde camouflerer, at afdøde er et lig. Men hvorfor er det så vigtigt at skjule, at døde mennesker er lig?
Det har den bulgarsk-franske filosof og litterat Julia Kristeva (f. 1941) et godt bud på i sin bog Pouvoirs de l’horreur. Den døde krop er både et biologisk, psykologisk og socialt problem, fordi den helt fundamentalt forstyrrer vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Som Tim Flohr Sørensen fortæller, mener Kristeva, at mødet med liget er en konfrontation med vores egen fremtid. Afskyeligt, skræmmende, ubærligt. Vi genkender stadig noget levende i den døde person, men det er samtidig en død krop, der ikke lever op til det, som vi forbinder med personen.
Abjektet – der hverken er subjekt eller objekt, men en mellemting - har altså en kraft, som får os til at handle. Vi kan ikke holde fast i liget, lade det blive i vores nærhed som abjekt – det er uholdbart, derfor må vi begrave den døde.
Kilde: Verden ifølge humaniora
Verden ifølge humaniora indeholder 40 banebrydende begreber fra den humanistiske forskning, der fokuserer på mennesket som tænkende, skabende og handlende væsen. Hvert begreb beskrives af en dansk humanistisk forsker, der også forklarer, hvorfor begrebet er vigtigt og får os til at se verden på en ny måde.
Anders Engberg-Pedersen, Mikkel Bille og Karen Gram-Skjoldagers nye bog ”Verden ifølge humaniora. 40 banebrydende begreber, der former vores virkelighed” udkommer 12. november på Aarhus Universitetsforlag.
Mød forskeren
Anders Engberg-Pedersen er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og forsker især i krigens litteratur- og kulturhistorie. Han står bl.a. i spidsen for Carlsberg-projektet The Aesthetics of War og for Velux-projektet The Aesthetics of Late Modern War.