Skip to main content
Ny Viden
Ny Viden

Gulerødder hæmmer inflammation og forebygger dermed kræft

Forskere fra SDU og OUH har nu fundet en mulig kobling mellem rodfrugterne og tarmkræft.

Af Marianne Lie Becker, , 01-10-2019

Det er velkendt, at mennesker, som spiser mange grøntsager, herunder gulerødder, har en nedsat risiko for at få kræft.

Forskere fra Kirurgisk Forskningsenhed på OUH i Svendborg og SDU har tidligere vist, at det er gulerodens indhold af to bestemte stoffer kaldet falcarinol og falcarindiol, der kan forebygge og hæmme udviklingen af forstadier til kræft i tyk- og endetarm hos forsøgsdyr, og at denne effekt øges med stigende dosis af stofferne.

Nye studier peger på, at disse stoffer virker anti-inflammatoriske, og at dette er den primære årsag til, at de hæmmer udviklingen af tarmkræft.

Hvad er det nye?

Forskningen er udført i et samarbejde mellem OUH, SDU og AAU, og de nye resultater er et stor skridt på vejen til at forstå, hvordan og hvorfor noget så simpelt som at spise gulerødder kan have en afgørende effekt på forebyggelse af kræft.

Resultaterne fra det nye studie foretaget på rotter viser, at mængden har stor betydning for den kræfthæmmende effekt af falcarinol og falcarindiol.

- Det nye er, at det tyder på, stoffernes evne til at hæmme inflammation netop er det, der gør dem kræfthæmmende, fortæller Morten Kobæk Larsen, lektor i Kirurgisk Forskningsenhed.

Om gulerødder:

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 600 gram grønt om dagen.
  • Helst varieret, så altså ikke kun gulerødder. Men man kan ikke som sådan få for mange gulerødder.
  • Ud over de betændelses- og kræfthæmmende stoffer nævnt her i artiklen, indeholder gulerødder blandt andet en lang række sunde mineraler og vitaminer.
    Mineraler: Kalium, Natrium, Fosfor, Calcium, Magnesium, Jern, Zink, Jod og Selen.
    Vitaminer: A, C og B1, B2, B6 samt folsyre.
  • Endelig indeholder gulerødder kun 35g kalorier pr. 100gram.

Gulerødder bremser betændelsen

Et af de første trin i udviklingen af kræft er inflammation, det vil sige betændelse. Inflammation er kendt for at være en af de største risikofaktorer for udvikling af kræft.

Forskerne har i det nye studie testet nogle af de mest kendte biomarkører, der kontrollerer inflammation i tarmen.

Medicin som Aspirin har i mange studier vist sig at have en forebyggende effekt på udvikling af bl.a. tarmkræft, idet det hæmmer inflammation via nogle af disse biomarkører, kaldet COX-1 og COX-2.

Mulige bivirkninger

- Ulempen ved Aspirin er de mulige bivirkninger, blandt andet mavesår ved brug i længere tid, da denne medicin hæmmer både COX-1 og COX-2, hvor COX-1 er ansvarlig for dannelse af det beskyttende slimlag i mavetarmsystemet.

- Disse bivirkninger finder vi ikke ved indtag af gulerødder, idet disse stoffer kun hæmmer COX-2 og ikke COX-1. Desuden hæmmer gulerødderne også flere andre signalstoffer, som påvirker udvikling af tarmkræft. Så der er en yderligere bonus, forklarer Morten Kobæk-Larsen.

De nye resultater bekræfter således ikke alene tidligere undersøgelser omkring den forebyggende og hæmmende effekt af stoffer fra gulerødder på udviklingen af kræft, men også årsagen, der primært skyldes deres evne til at hæmme inflammation.

Mere fokus på forebyggelse

Morten Kobæk-Larsen forudser, at de nye resultater vil betyde, at der kommer mere fokus på forebyggelse af kræft og ikke kun på helbredelse og lindring af kræft. Han håber at kunne skaffe midler til at forsætte disse lovende forsøg i kliniske forsøg på mennesker.

-Hvis sådanne kliniske studier også viser en effekt, vil det være oplagt at udvikle nye fødevareprodukter eller kosttilskud, der optimerer den forebyggende effekt.

-Og måske endda se på, hvordan man yderligere kan optimere effekten ved at modificere strukturen af falcarinol og falcarindiol med henblik på at udvikle et egentligt lægemiddel, uddyber professor Lars Porskjær Christensen fra AAU, som har deltaget i studiet.

Projektet

Projektet er et translationelt samarbejde mellem Kirurgisk Afdeling på OUH, Klinisk Institut, SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU samt Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nutrients 2019, 11, 2223; doi:10.3390/nu11092223

www.mdpi.com/2072-6643/11/9/2223/htm

Mød forskeren

Morten Kobæk-Larsen er lektor og forsker i mave- og tarmsygdomme ved Kirurgisk Forskningsenhed på SDU/OUH i Svendborg.

Se Mortens profil

Redaktionen afsluttet: 01.10.2019